Saftig mørbrad med agurkerelish
Tilberedning
Mørbrad af gris
Tænd ovnen på 180°C.
Svampe rengøres/børstes fri for jord, bør skylles inden indtagelse. Svampene deles i kvarte eller halve.
Mørbrad klargøres - væk med senen, brunes af i varm olie på pande, krydres med salt og peber.
Steges derefter i ovnen ca. 12-14 minutter.
Steg svampene direkte på en pande, så snart mørbraden er væk eller gerne samtidig.
Lad mørbraden hvile tildækket til den serveres i skiver.
Kartofler med timian
Tænd ovn på 180°C.
Skræl kartoflerne og skær dem i skiver af ca. 1 cm. tykkelse. Læg dem tæt op af hinanden, lidt på skrå i et fad på bagepapir.
Dryp olie over og drys med frisk timian.
Bag dem i ovnen til de tager farve og er møre. 180°C. i 1 time ca. afhængig af, hvor tæt de ligger
Glaserede løg
Pil løgene og skær dem i tynde skiver eller strimler.
Sautér dem af på en dyb pande i olien til de tager farve. Over tid vil løgene tage farve og danne en sød smag. Hav tålmodighed og vend dem undervejs ved medium varme.
Smag til med lidt friskkværnet peber og en anelse salt.
Agurkerelish med dild og kanel
Eddike, sukker, kanel, peberkorn, dildspidser og laurbærblad koges op under omrøring. Lad det efterfølgende afkøle.
Agurken flækkes og kernerne skrabes ud og kasseres.
Agurken skæres derefter i små tern og drysses med lidt salt. Lad det trække i en sigte i 30 min.
Lagen hældes derefter over agurkerne, gerne 1 time eller mere før servering.
Brug relishen som tilbehør til alt julemad.
Anret mørbrad i skiver på kartoflerne med glaserede løg på toppen. Lig svampene ovenpå og ”drys” agurkerelish ud over.
Næringsindhold i opskriften |
||
Næringsindhold pr. 100 g | Næringsindhold pr. person i opskriften | |
Total antal gram | 100 | 638 |
Energi (kcal) | 87 | 556 |
Energi (kJ) | 365 | 2328 |
Fedt (g) | 2.4 | 15 |
- heraf mættede fedtsyrer (g) | 0.4 | 2.5 |
Kulhydrater (g) | 14 | 88 |
- heraf sukkerarter (g) | 3.5 | 22 |
Kostfibre (g) | 1.2 | 7.3 |
Protein (g) | 3 | 19 |
Salt (g) | 0.4 | 2.3 |
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme | ||
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) | ||
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten |