Vi bruger alle dele af dyret

Vi mener, at ingen ressourcer skal gå til spilde, og derfor bestræber vi os på at udnytte alle dele af dyret. De dele, der ikke bruges til fødevarer, bliver brugt på andre måder, f.eks. til dyrefoder, energi og biogas eller i medicinalindustrien. Nedenfor kan du læse mere om vores indsats for at mindske fødevaretab i produktionen.

Vores ambition

Vi skelner mellem fødevaretab og madspild i produktionen og hjemme hos forbrugeren. Disse to former for spild kan ikke bekæmpes med den samme indsats eller de samme initiativer, og derfor er vores ambitioner på de to områder heller ikke de samme. Læs om vores indsats og vores konkrete initiativer nedenfor.

  • Fødevaretab og madspild i produktionen: Vi bestræber os på at bruge alle dele af dyret og øvrige råvarer mest hensigtsmæssigt på vores produktionsanlæg.
  • Madspild hos forbrugeren: Vi bestræber os på at mindske madspild i samarbejde med kunder og forbrugerorganisationer. Læs mere om, hvordan vi bekæmper madspild her.

Hvordan udnytter vi dyret?

Vi værner om vores råvarer og forsøger gennem innovation og markedsudvikling at bruge så meget som muligt af dyret til fødevarer. Vores produktionsanlæg i Haarlem, Holland, sælger f.eks. uensartede baconskiver til nedsat pris til svenske og danske foodservice-kunder.

Hvis det er praktisk muligt og økonomisk rentabelt at sælge vores biprodukter til human konsum, sikrer vi, at vores produktionsproces er organiseret på en sådan måde, at dele af dyrene adskilles fra uspiselige dele og behandles på en måde, der sikrer, at produktkvaliteten bevares, og fødevaresikkerheden opretholdes.

F.eks. viste en madspildanalyse på vores gamle slagteri i Sæby, at 82 procent af grisen blev brugt til mad til mennesker, mens de øvrige dele af dyret fandt værdifuld anvendelse som dyrefoder, energi, biodiesel og lignende.

Sporbar læder forvandlet til designertasker

Foruden at fødevarer og farmaceutiske ingredienser som heparin og insulin, omdanner vores datterselskab Scan-Hide og deres eget brand SPOOR huder til sporbart læder til mode- og møbelindustrien. Ved hjælp af ny teknologi og innovation har de udviklet en garvningsmetode, der gør læderet fuldt biologisk nedbrydeligt og komposterbart efter produktets levetid.
Dette har senest resulteret i et samarbejde med en britisk designer, der forvandler de sporbare huder til unikke designertasker.

Læs mere om SPOOR

At få mest muligt ud af de uspiselige dele

De uspiselige dele af dyret har også en værdi, og vi sikrer, at de indgår i et cirkulært biosystem, hvor de anvendes til en række andre formål, når det er muligt. Vores processer for biprodukter er baseret på affaldshierarkiet og den bioøkonomiske værdipyramide. F.eks. er vores produktionsprocesser og sorteringsmetoder struktureret således, at vi ikke nedgraderer biprodukter ved f.eks. at blande produkter, der kan anvendes til foder, med produkter, der ikke er egnede til dette formål. Hvis det ikke er økonomisk fordelagtigt og praktisk muligt at omdanne biprodukterne til foder, sælger vi dem til grøn energiproduktion, f.eks. som led i vores samarbejde med biogasvirksomheden Bigadan.

Læs mere om samarbejdet her.