Hvad er madspild?

Hvad er madspild, og hvorfor er det et problem? Hvert år går 873.014 tons fødevarer til spilde i Danmark. En del af madspildet sker i hjemmene, derfor gør du et stort personligt bidrag til at reducere klimaaftrykket ved at reducere dit madspild. Se madspildet i Danmark i tal, og bliv inspireret til at bekæmpe madspild hjemme hos dig.

Madspild er den del af madaffald, som kunne være undgået, hvis maden var blevet spist.  

Det er dog ikke kun i hjemmene, at madspild er et problem. Det gælder også i fødevareproduktionen og servicesektionen.  

Derfor er det også et fælles ansvar at stoppe madspild. Bliv inspireret til at bekæmpe madspild, og bliv klogere på, hvad vi gør hos Danish Crown for at mindske madspild.  

Hvor meget madspild er der i Danmark?

Hvert år går 873.014 tons fødevarer til spilde i Danmark. Det er den spiselige del af madaffaldet.

Læs mere her

På verdensplan bliver det estimeret af FN, at 17% af al mad ender i skraldespanden. Det betyder også, at madspild står for ca. 8-10% af verdens CO2-udledning eller sagt med andre ord. Hvis madspild var et land, ville det være USA, Kina og så Madspild. Det har blandt andet negative effekter på klimaet, naturen og biodiversiteten. 

Madspild påvirker klima, miljø og samfund 

Madspild spiller en væsentlig rolle i klimaregnskabet, da der forud for færdige råvarer eller fødevarer bliver brugt mange ressourcer i produktionen. Det er både jordens naturlige ressourcer og landareal, men også ressourcer som transport, strøm og arbejdskraft.  

Udover den alvorlige påvirkning på miljø og klima kan madspild skabe konsekvenser for jordens befolkning. I 2050 forventes verdens befolkning at runde 10 milliarder mennesker, hvilket betyder, at verdens fødevareproduktion formentlig skal øges for at brødføde alle. Reduktionen af madspild spiller derfor en afgørende forudsætning for at nå disse mål. 

Læs mere om vores tilgang til bæredygtighed

Det globale madspild skal halveres 

FN har fastsat et globalt mål om, at madspildet per indbygger skal halveres på detail- og forbrugerniveau, samt at madspild skal reduceres i produktions- og forsyningskæderne. Vi har derfor også et stort, fælles ansvar som borger, virksomhed og politiker. 

Madspild er nemlig et af de steder, du kan gøre et stort personligt bidrag, der gør en forskel. 

Hvorfor opstår madspild? 

Madspild opstår i alle faser af processen fra jord til bord. Derfor er det forskelligt, hvordan vi skal sætte ind overfor udfordringen. Som forbruger opstår madspild blandt andet som resultat af, at vi putter for meget i indkøbskurven, der ikke bliver brugt, eller vi tilbereder mere mad, end vi kan spise. Hos fødevareproducenter og i servicebranchen kan der være uhensigtsmæssige processer, der gør, at gode råvarer går til spilde.  

Danish Crown bidrager til kampen mod madspild

For at reducere spild og fødevaretab i produktionen er vores ambition, at hele dyret og øvrige råvarer anvendes fuldt ud. Intet skal gå til spilde. Det gør vi blandt andet ved at effektivisere vores processer på slagterierne, samarbejde med medicinalindustrien og sørge for, at de dele af dyret, vi ikke spiser kulturelt i Danmark sendes til andre lande, hvor de er en normal del af madkulturen. 

Foruden vores ansvar i produktionen, ser vi også et ansvar i, at vi bidrager til, at den mængde af mad, der ender i skraldespanden hos forbrugerne, bliver reduceret. Derfor opfordrer vi forbrugerne til at bruge deres sanser, når de skal vurdere, om en lang række af vores produkter fortsat kan spises, selvom ”Bedst før”-datoen er overskredet. 

Læs om samarbejdet med Too Good To Go

Undgå madspild hjemme hos dig

Har du prøvet at åbne et glas syltetøj, der har fået pels, opdage en mammut i fryseren eller finde et gammelt salathoved bagerst i grøntsagsskuffen, der er blevet godt og grundigt slattent?

Det er desværre normalt, at gode råvarer ender deres dage i skraldespanden i stedet for på middagsbordet. Men med hjernen og hjertet på det rette sted kan du faktisk let mindske mængden af mad, der går til spilde, og både spare på klimaregnskabet og i pengepungen.

Det handler blandt andet om, at du planlægger dine indkøb, laver madplan, ser, dufter og smager, inden madvarer bliver kasseret.

Få tips til at undgå madspild