Hvad er plantebaseret kost?

I en plantebaseret kost er der vægt på grøntsager, frugt, bælgfrugter, nødder, korn og frø. Den plantebaserede kost udelukker ikke, at du spiser kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, mejeri- og animalske produkter, men mængden vil typisk være reduceret i forhold til, hvad du måske er vant til. Bliv klog på, hvad plantebaseret betyder, og få vores 3 mest populære plantebaserede opskrifter.

Plantebaseret, vegetar, flexitar – lær at kende forskel

Med den øgede opmærksomhed på at leve mere bæredygtigt har flere ændret madvaner. Er du i tvivl om, hvad de forskellige begreber dækker over, får du her en oversigt:

Plantebaseret

Plantebaseret kost består hovedsageligt af råvarer fra planter som grøntsager, frugt, nødder, frø og bælgfrugter. Plantebaseret betyder dog ikke nødvendigvis, at du ikke spiser kød og fisk eller animalske produkter som mælk og mejeriprodukter.

Vegetarisk

En vegetarisk kost består af grøntsager, frugt og bælgfrugter med eller uden æg og mejeriprodukter. Vegetarisk er derfor også en plantebaseret kost. Vegetarer spiser dog ingen former for kød, fisk, fjerkræ, skaldyr eller biprodukter fra slagtning af dyr.

Vegansk

Veganere spiser kun fødevarer fra planter. Det vil sige, at hverken kød, fisk, æg, skaldyr eller animalske produkter indgår i en vegansk kost. Nogle veganere undgår også animalske produkter som læder og pels. Det veganske valg kan derfor også strække sig udover det, der kommer på tallerkenen eller i glasset.

Flexitar

Flexitarer spiser kød, fisk og animalske produkter, men det vil typisk være i mindre mængder. Ofte vil en flexitar have kødfrie dage, hvor kosten er helt plantebaseret.

Pescetar

I en pescetarisk kost er grøntsager, frugt, nødder, bælgfrugter og kornprodukter hovedingredienserne suppleret af fisk, skaldyr, æg og mælkeprodukter.

FAQ

I en travl hverdag kan det være svært at komme på nye retter, der kan hjælpe dig i gang med en plantebaseret kost. Her får du vores 3 mest populære plantebaserede opskrifter, der både er nemme at lave og kan nydes af store og små.

Vælg kvalitet, når du spiser kød

I en plantebaseret kost kan der være plads til kød og animalske produkter. Her opfordrer vi til, at du spiser mindre men bedre kød.

Vi prioriterer kvalitet på tværs af alle Danish Crown brands, men der er tre koncepter, vi er særligt stolte af:

DYRBAR

DYRBAR er kød til dig, der kun har øje for det bedste. Vores grise og køer kommer fra danske landbrug og er slagtet i Danmark af dygtige slagtere. DYRBAR er en oplevelse af smag og kvalitet til passionerede foodies.

Se kødet fra DYRBAR

Dansk kalv

Når du vælger Dansk kalv, vælger du 100% dansk opdræt, dyrevelfærd, god smag, kvalitet og magert kød, håndværk, dedikation og stolthed.

Få opskrifter med Dansk kalv

Friland

Friland tilbyder et solidt produktsortiment af kød fra fritgående grise og økologisk grise- og oksekød med fokus på bedre dyrevelfærd.

Frilands produkter er mærket med 3 hjerter i ”Bedre dyrevelfærd”, som er et bevis på, at dyrene lever et godt dyreliv – og det kan smages.

Se produkter fra Friland