6 gængse myter om kød: Hvad er fakta?

”Kød er svært for kroppen at fordøje”, ”Grisekød er usundt”. Der findes mange myter om kød, både når det gælder selve råvarerne og tilberedningen af dem. Med de mange påstande, som florerer, kan det naturligvis være svært at finde rundt i, hvad der er sandt og falsk. Derfor har vi samlet 6 gængse myter om kød og besvaret dem med fakta. Måske er du selv stødt på et par af dem før?

Tre myter om tilberedning af kød

Tilberedning af kød er et område, der er forbundet med mange myter. Nogle af dem kan også medføre, at du gør madlavningen mere besværlig for dig selv uden grund. Her er fire falske påstande om tilberedning af kød, som du ikke skal tage højde for i madlavningen.

Servér saftig rosastegt flæskesteg

1. Grisekød skal være gennemstegt

Du kan sagtens servere rosastegt grisekød, hvis der er tale om produkter såsom mørbrad, skinke og flæskesteg. Eventuelle bakterier på kødet sidder nemlig på kødets overflade, ikke inden i kødet. Hvis du tilbereder hakket kød, skal det dog være gennemstegt – uanset om der er tale om grisekød eller andre slags hakket kød.

Servér saftig rosastegt flæskesteg
Oksemørbrad med nøddefyld, bacon og grøntsager

2. En bred fedtkant er lig med mere smag

En myte, der ofte er hørt i forbindelse med tilberedningen af en god bøf, er, at en bred fedtkant giver mere smag. Men der er hverken forskel på smag eller saftighed i det endelige resultat, uanset om du spiser kød med eller uden fedtkant. Du kan sagtens skære fedtkanten fra eller vælge kød uden fedtkant uden at miste smagen.

Oksemørbrad er et godt eksempel
Marmoreret højrebsbøf fra Dyrbar

3. Fedt giver ikke mere smag

Nu er det med at holde tungen lige i munden. Denne myte er nemlig måske en af grundene til, at myten om den bredde fedtkant eksisterer. En højere fedtprocent kan nemlig godt øge kødets saft og smag – hvis der er tale om kød med fedtmarmorering.

Dyrs fedtdepoter kan inddeles i tre typer. Fedtkanten hører til typen subkutant fedt, også kendt som spæklaget. Herudover findes intermuskulært fedt, som sidder mellem dyrets muskler, og intramuskulært fedt, som sidder inden i musklerne. Det er primært den sidste type fedt, der øger smagen og saftigheden i kødet.

Prøv marmoreret højrebsbøf

Tre generelle myter om kød

Det er ikke kun, når det gælder tilberedningen af kød, at der eksisterer mange myter. Der findes også en del generelle myter om kød, som ikke holder i virkeligheden. Du er højst sandsynligt også stødt ind i en af de følgende påstande om kød.

Madglæde

1. Kød er svært for kroppen at fordøje

Påstanden om, at kød er svært for kroppen at fordøje, bygger på en misforståelse. Kød er ikke sværere at fordøje end andet mad, men det kræver en del energi for kroppen at nedbryde kød. Det kan være grunden til, at det kan føles som om, det ligger lidt tungt i maven.

Bliv endnu klogere på kød
Nøglehulsmærket

2. Grisekød er usundt

Vidste du at der findes mange slags udskæringer af gris, både magre og fede. En kamkotelet indeholder faktisk mere protein pr. 100 gram end et kyllingebryst – og cirka samme mængde fedt og kalorier.

Der findes 17 forskellige nøglehulsmærkede udskæringer af gris, og grisekødet er en kilde til næringsstoffer og essentielle aminosyrer. Og så er det et stykke kød med alsidige tilberedningsmuligheder.

Se produkter med Nøglehulsmærket
Pizza med kødboller af veggie fars

3. Vi kan ikke leve uden kød

Kød er en naturlig del af mange danskeres kost og naturligt rig på protein, men det betyder ikke, at den ikke kan undværes. Der findes flere andre fødevarer og plantebaserede alternativer, der også er rige på protein, såsom bælgfrugter. Så ønsker du at have kødfrie dage eller leve vegetarisk, kan du godt få den næring, der er nødvendig for din krop, men du skal være opmærksom på, hvordan du sammensætte din tallerken, så du får de rette næringsstoffer.

Få inspiration til plantebaseret kost

Lad os aflive madmyterne

Mad er generelt forbundet med mange myter, og det kan være svært at finde op og ned i hele sundhedsdebatten. En god tommelfingerregel er at spise varieret, frem for at bruge en masse energi på at gå ned på detaljeplan og kigge på de enkelte fødevarers komponenter. De står ikke alene, men er del af en helhed: dit samlede daglige indtag af kalorier og næringsstoffer.