Hovedkvarteret i Randers, Danmark

Danish Crown er et aktieselskab, men er ejet af andelsselskabet ‘Leverandørselskabet Danish Crown AmbA’, som har valgt en bestyrelse bestående af andelsejere. Forretningsorganisationen ledes ud af hovedkvarteret i Randers, men der er forretningsenheder og fabrikker i adskillige lande og lokationer.

Med en omsætning på ca. 60 mia. kroner, omkring 25.000 medarbejdere, salg til mere end 130 lande og produktion i flere europæiske lande samt i Kina, er Danish Crown en af de helt store spillere på det globale fødevaremarked.

Vi står på skuldrene af over 130 års historie med tradition og innovation, og vi har en vision om at blive net zero i 2050. Hjælp os med at nå det.

Vi har store ambitioner, men fødderne solidt plantet på jorden

Hos Danish Crown bliver du en del af en kultur, som er stærkt funderet i vores fælles historie. Vores arbejdskultur er præget af en uformel tone og høj grad af tillid, og her kan du forvente at blive en del af en organisation med klare og definerede mål, som alle medarbejdere samarbejder for at opnå.

Vi loyale overfor hinanden, og vi passer på hinanden. Vi er stolte af vores arbejde, og at vi løser en vigtig samfundsopgave ved at producere fødevarer. Hos Danish Crown er vi dedikerede og konkurrencelystne. Vi stiller spørgsmålstegn ved tingene og tør at tage chancer.

Og vigtigst af alt, tror vi på, at vi opnår de bedste resultater ved at arbejde sammen. 

Den bedste arbejdsplads er mangfoldig, inkluderende og behandler alle lige. Hos Danish Crown kan du føle dig hjemme, også når du er på arbejde - og du vil med sikkerhed blive inspireret af dine kollegaers passion for håndværk og kvalitet.

Vi baserer vores samarbejde på 5 principper.


Principperne guider os i vores adfærd og beslutninger i dagligdagen. Principperne baserer sig på Danish Crowns styrker og minder os om at bevare fokus på vores mål. De hjælper os med at bygge en professionel kultur og nå både kortsigtede og langsigtede mål. 

Better food. Brighter future