125 års teknologi

Er det helt det samme at være slagter i 2012 som i 1887? Eller er det de små forandringer, der gør de store forskelle?

10. oktober 2012


De slagtere, der slagtede de første svin i Danish Crown, minder på mange måder om de slagtere, der huserer på slagterierne i dag.

De var også iført forklæde og træsko, ganske som de er i dag. Bowlerhatten er godt nok skiftet ud med et hårnet, men slagterne har stadig knivene i hånden, og de ved præcist, hvordan svinet skal skæres.

Men selvom livet som slagter anno 2012 på overfladen kan ligne slagterlivet anno 1887, så er der væsentlige forskelle.

I 1887 måtte slagterne lægge mange kræfter i, når bovbladet skulle trækkes ud. I dag får de hjælp af en maskine. Det var også dengang, da svinets transport rundt på slagteriet foregik i to halvdele og på slagternes skuldre. I dag klares de tunge løft af højteknologiske robotter.

Her er to eksempler på, hvordan teknologien har forandret hverdagen for medarbejderne

1. Bovbladsudtrækker
Maskinen hjælper slagterne med at få bovbladet befriet fra forenden. Så behøver medarbejderen ikke at stå og slide og trække for at få bovbladet ud, som det var tilfældet indtil maskinen blev opfundet.

- Man kunne godt have en tendens til at få ondt i skulderen og armen, når man havde hevet bovblade ud. Det har maskinerne afhjulpet, siger Lars Jensen, som udbener forender i Horsens.




2. Det automatiske juletræ
Juletræet er ikke en ny opfindelse i slagteribranchen. Men der var engang, hvor kødet skulle løftes op på juletræerne, og det betød mange tunge løft for slagteriarbejderne.

Sådan er det ikke længere. Når kødet skal på juletræet, tager medarbejderen et juletræ og sætter det fast for enden af et bånd. Båndet sørger for at fragte kødet hen til juletræet, hvor medarbejderen så blot skal hægte kødet fast. Båndet kører helt frem til juletræet, som selv sørger for at bevæge sig op og ned og dreje sig i takt med båndet.

- Jeg synes, at det er en fantastisk god opfindelse. Før lavede vi vrid i hoften og ryggen, og det kunne mærkes, at vi løftede på så mange kilo. Jeg havde problemer med muskel-infiltrationer i ryggen, men det døjer jeg ikke med mere. Så dér har teknologien da gjort en forskel, fortæller Lars Bayer fra DC Horsens.




Tre vigtige grunde til at bruge teknologi
Når der indkøbes nye maskiner eller andet teknologisk udstyr til Danish Crown, så har direktør for Teknik og Produktion, Søren F. Eriksen, en finger med i spillet.

Han forklarer, at der er tre primære årsager til, at virksomheden investerer i nyt teknologisk udstyr.

  • For medarbejdernes velbefindendes skyld.
  • For at holde omkostnings-niveauet nede
  • Fordi kunderne kræver de

Passer på folk
Fysikken hos Danish Crowns medarbejdere udfordres dagligt af deres arbejde. Tunge løft, gentagende bevægelser og støj er bare nogle af de ting, som Danish Crown prøver at få bugt med.

- Vi prøver hele tiden at bruge teknologien til at forbedre arbejdsforholdene for vores medarbejdere. De er en vigtig ressource, som vi skal passe på, siger Søren F. Eriksen.

Derfor har Danish Crown taget en del maskiner i brug, som minimerer de tunge løft, og der er indført rotationsordninger, som sikrer, at en medarbejder ikke laver de samme bevægelser en hel dag.

Den næste store udfordring er støjen i produktionen. Derfor er der sat gang i en række nye projekter, der skal forsøge at minimere den.

Teknologi = job
Danish Crown er konstant udfordret på omkostningerne til produktionen, fordi omkostningerne ved produktion er lavere i mange af landene tæt på Danmark.

Derfor kan teknologi være et vigtigt middel til at holde omkostningerne i Danish Crown nede.

- Man kan faktisk sige, at vores stigende brug af robotter er med til at holde arbejdspladser i Danmark. Simpelthen fordi omkostningerne ved brugen er lav, og det er med til at holde omkostningerne på et fornuftigt niveau, siger Søren F. Eriksen.

Bedre ridsning
- Vores kunder stiller krav til hygiejne, kvalitet, pakkemetoder og meget andet. Så når vores kunder henvender sig til os med noget, de gerne vil have ændret på, så begynder vi at lede efter den rette løsning, forklarer Søren F. Eriksen.

Det oplevede Danish Crown eksempelvis sidste år, dakunder henvendte sig og var utilfredse med ridsningen i de flæskestege,
Danish Crown sendte ud til butikkerne. På nogle stege var ridserne i sværen så dybe, at de gik ned i kødet. På andre var ridsningen ikke dyb nok i siderne, hvor stegene er tyndest.

- I et samarbejde med Danish Meat Research Institute har vi fået udvikle en maskine, der kan sørge for, at ridsningen af stegene bliver helt perfekt. Og det giver gladere forbrugere, siger Søren F. Eriksen.