6. juni 2016
Mandag d. 6. juni
Efter en uge med overenskomststridige arbejdsnedlæggelser på Danish Crowns slagteri i Horsens mødte alle medarbejdere på aftenholdet i dag og var klar til at genoptage arbejdet.
- Jeg er rigtig glad for, at vi er sluppet for at stille en større gruppe medarbejdere frit. Nu kan vi se fremad og koncentrere os om at indhente det tabte. Sideløbende igangsætter vi en møderække med de tillidsvalgte på slagteriet, så vi sikrer, at vi fremad har en konstruktiv dialog, siger Per Laursen, der er produktionsdirektør i Danish Crown.