Danish Crown Beef booster burgerbøffen

Danish Crown Beef booster burgerbøffen

Fra nytår kan danskerne via nemlig.com få en burgeroplevelse som på de bedste restauranter. Her er Danish Crown Beefs nye brisket-burger blevet en del af sortimentet, og det kan løfte burgersmagen til nye højder.

29. december 2020

Brisket-burgeren er hemmeligheden på rigtig mange af de allermest succesfulde burgerrestauranter i Danmark, og nu kan danskerne også få løftet smagen af den hjemmelavede burger til nye højder, når Danish Crown Beef lancerer Burger Boost på nemlig.com til nytår.

- Med Burger Boost tager vi et produkt, som bliver brugt i restaurantmiljøet og flytter det over til forbrugerne, så de kan få en smagsoplevelse i køkkenet, som svarer til den, de kender fra de bedste burgerrestauranter, siger Henning Sønnichsen, der er salgsdirektør ved Danish Crown Beef.

Allerede nu har flere detailkæder og restauranter vist interesse for brisket-burgeren, og dermed placerer den sig i burgersortimentet sammen med Danish Crown Beefs dry-aged burgerbøffer.

- Burger Boost er i samme liga som dry-aged burgeren, når det kommer til smag. Burger Boost er bøffer lavet udelukkende af oksebryst, og det giver en helt anden power til burgeren, fordi det er et delstykke på kreaturet, som har rigtig meget smag, hvilket de fleste nok kender fra de klassiske simreretter med oksebryst, siger Henning Sønnichsen.

Burger Boost kommer til salg på nemlig.com fra 1. januar, og Danish Crown Beef vil være synlig på etiketten med inspiration til, hvordan forbrugeren kan gøre noget ekstra for at løfte smagen af sin burger.