Ejersiden er i luften

Danish Crowns nye landmandsside ’Ejersiden’ kom godt fra start ved lanceringen i mandags. Dog kan enkelte opleve problemer med at logge på. For dem kommer her en vejledning.

14. marts 2012


Randers, 15. marts 2012

I mandags gik Danish Crowns længe ventet Ejersiden i luften. Den nye landmandsside til tilmeldinger, statistik og nøgletal kom godt fra land med mange tilmeldinger fra starten.

- Den nye Ejersiden er et stort skib, som er blevet sat i søen. Så alt taget i betragtning, er lanceringen og de første dages brug af den nye side forløbet godt, siger underdirektør i DC Ejerservice Vagner Bøge.

Enkelte andelshavere kan dog opleve problemer med at Logge på Ejersiden:

1. Når der skal logges ind, bliver boksen sort.
2. Du bruger Windows 7, og der mangler informationer på siden
3. du kan ikke logge ind
4. Computeren tilbyder at gemme dit password, hvorefter det ikke virker næste gang, der logges ind
5. Du bruger en anden browser end Windows Explorer

Hvis du har oplevet nogle af de ovennævnte problemer, så klik her

Første gang du logger på EJERSIDEN, bliver du bedt om at ændre dit kodeord. Kodeordet skal være på mindst 6 karakterer, og det kan både indeholde tal og bogstaver - dog ikke æ, ø og å - og der vil ikke være forskel på store og små bogstaver.

Såfremt du har flere selskaber, vil du kun modtage et Brugernavn pr. hovednummer.

Opstår der yderligere problemer, er du velkommen til at kontakte Supporten på dcinternet@danishcrown.dk eller 89 19 19 20 for svineleverandører og 89 19 25 90 for kreaturleverandører.

Support – åbningstider

Ekstraordinært åbent den 15. marts og 16. marts (se nedenstående) ellers indenfor kontorets normale åbningstid mandag til torsdag kl. 08-16 og fredag kl. 08-15.

Torsdag kl. 08 – 18
Fredag kl. 08 – 17


I tilfælde af glemt Kodeord, skal nyt Kodeord bestilles via LOG IND boksen på www.danishcrown.dk/EJER.

Kodeordet vil blive sendt til din mailadresse.