Ejersiden godt fra start

I går gik Danish Crowns Ejersiden i luften. Trods få begyndervanskeligheder er lanceringen gået godt.

13. marts 2012


Randers, 13. marts 2012   


Godt 700 tilmeldinger er allerede foretaget på Danish Crowns nye Ejersiden siden lanceringen i går. Lanceringen er da også gået stort set forløbet efter planen, siger Chenette Jensen fra DC Beef, der i disse dage yder support til kreaturandelshavere, hvis de har problemer med at komme på den nye side.

- Det er min klare fornemmelse, at Ejersiden er kommet godt fra start. Vi har selvfølgelig andelshavere, der ringer ind med forskellige problemer med den nye side. Men dem hjælper vi, så godt vi kan, siger Chenette Jensen.

Hun og to andre kolleger sidder i disse dage vagt ved telefonerne for at hjælpe andelshavere med at komme i gang på Ejersiden.

- Hvis det driller med at komme på, så skal folk bare ringe ind til os, og så hjælper vi, siger Chenette Jensen.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt Ejersiden og ikke har fået tilsendt brugernavn og kodeord, skal du sende en e-mail til dcinternet@danishcrown.dk

Her skal du oplyse din e-mail-adresse og CHR-nummer samt ønske om anvendelse af EJERSIDEN. Når du har gjort det, sender vi et brugernavn og kodeord retur snarest muligt.

Første gang du logger på Ejersiden, bliver du bedt om at ændre dit kodeord. Kodeordet skal være på mindst 6 karakter, som både kan indeholde tal og bogstaver, og der vil ikke være forskel på store og små bogstaver.

Såfremt du har flere selskaber, vil du kun modtage et brugernavn pr. hovednummer.

Opstår der problemer, er du velkommen til at kontakte Supporten på dcinternet@danishcrown.dk eller ring på 89 19 25 90, hvis du er kreaturleverandør eller på 89 19 19 20, hvis du er svineleverandør.
 
Support - åbningstider

Support er ekstraordinært åbent frem til den 17. marts og ellers indenfor kontorets normale åbningstid mandag til torsdag kl. 08-16 og fredag kl. 08-15.

Tirsdag kl. 08 – 19
Onsdag kl. 08 – 18
Torsdag kl. 08 – 18
Fredag kl. 08 – 17

I tilfælde af glemt Kodeord skal nyt Kodeord bestilles via LOG IND boksen på www.danishcrown.dk/EJER
 
Kodeordet vil blive sendt til din mailadresse.

Har du ændringer til denne mailadresse, bedes du give besked til dcinternet@danishcrown.dk