Forårsvejret er i bedring, og inden alt for længe finder forhåbentlig mange danskere grillen frem. Danish Crown Beef har derfor lanceret sit grillsortiment, som findes i et bredt udsnit af dansk detail. Produkterne er mange af de kendte oksekødsprodukter i form af både bøffer, steaks og stege, men der er også et par nyheder på programmet. Men særligt er sortimentet centreret omkring den gode smagsoplevelse og et prispunkt, som forbrugerne kan være med på.
- Vi ønsker at vinde grillmåltidet, både når danskerne vil grille i hverdagen og i weekenden. I hverdagen er det måske mere spontant, når mange griller, mens det til weekenden er mere planlagt og med et større fokus på det rigtigt gode kød, siger Jacob Snog Ærenlund, der er marketingsansvarlig i Danish Crown Beef.
Han fremhæver blandt andet det nye produkt Flapsteak, som er lanceret til denne sæson. Det er oksebavette, som er skåret i tyndere stykker, som passer perfekte til grill. Dertil har Danish Crown Beef også lanceret en slider af Burger Boost, som også findes i flere danske supermarkeder, ligesom produktet Herregårdsbøffer er nyt sammen med hakkebøf med BBQ er nye i sortimentet. Fra sidste års sortiment er det gengangere som marinerede kalvesteaks, kantkrydrede hakkebøffer, kalvesticks og flanksteak, som er et hit for mange danskere til sommerens grillaftener.
- Vi oplever en begyndende betalingsvillighed igen for oksekød, men forbrugerne er stadig opmærksomme på prisen især i hverdagen. Så vi skal magte begge, men det er særligt i hverdagen, at vi skal vinde forbrugernes gunst, siger Jacob Ærenlund, som tilføjer, at det også har været vigtigt med grillsortimentet, at det passer ind i de pakkemarkeder, som mange supermarkeder arbejder med, hvor forbrugerne kan sammensætte et tilbud ud fra flere kødpakker eller kødtyper.