Guldrummet hos Danish Crown i Kolding har gennem flere år leveret kød til toppen af den danske restaurantscene. Nu kan madglade forbrugere imidlertid også få lov at smage på et udsnit af Guldrummets mange kødspecialiteter.
Når Aarhus Central Food Market lørdag klokken 12 åbner for første gang, kan gæsterne nemlig bl.a. købe T-bone af gris og kalvebrisler fra boden Guldrummet by Danish Crown.
Den nye bod skal hjælpe Guldrummet og Danish Crown med at komme tættere på forbrugerne, lyder det fra Peter Rasmussen, projektleder i Danish Crown Pork B2C.
Den nye bod skal hjælpe Guldrummet og Danish Crown med at komme tættere på forbrugerne, lyder det fra Peter Rasmussen, projektleder i Danish Crown Pork B2C.
- Det giver os en direkte kontaktflade med forbrugerne samtidig med, at vi forhåbentligt skaber genkendelighed og synlighed omkring Guldrummet og Danish Crown generelt, siger Peter Rasmussen.
- Set-up passer godt til Guldrummet
Peter Rasmussen fortæller, at valget med at lave egen madbod på netop Aarhus Central Food Market langt fra er tilfældig.
- Vi synes, at Aarhus Central Food Market har et set-up, der passer rigtig godt til Guldrummet. De andre boder vil også primært sælge specialvarer, og gæsterne vil overvejende være folk, der vil have god kvalitet – næsten uanset prisen, fortæller Peter Rasmussen.
I boden vil gæsterne kunne købe forskellige ferske og modnede udskæringer, men det vil også være muligt at købe færdigretter som flæskestegssandwich og frikadeller.
I boden vil gæsterne kunne købe forskellige ferske og modnede udskæringer, men det vil også være muligt at købe færdigretter som flæskestegssandwich og frikadeller.
Kok skal stå i boden
Til at hjælpe med at servicere gæsterne i boden har Danish Crown allieret sig med kokken Mark Veber Bak Hansen. Han har tidligere været på det danske kokkelandshold og har arbejdet på restauranterne Gastromé, Ruths Hotel og Restaurant Koch.
Ifølge Peter Rasmussen skal han dele ud af sin viden til gæsterne, så de får en god oplevelse med at tilberede de sjældne udskæringer.
- Det bliver muligt for gæsterne at få en grundig vejledning i, hvordan de forskellige udskæringer skal tilberedes, og hvilke kødretter der er gode. Derudover skal Mark også fortælle om Danish Crown og Guldrummet – igen for at vi markerer os positivt hos forbrugerne, forklarer han.
Efter åbningen på lørdag vil Guldrummet by Danish Crown være åbent for gæster onsdag til søndag fra 12-19. Aarhus Central Food Market åbner på Skt. Knuds Torv, der ligger lige ved gågaden i centrum af Aarhus.