Ledelsen i Holsted på plads

Der er stadig et godt stykke tid til, at DC Beef begynder at slagte kreaturer i Holsted, men allerede nu er der sat navne på ledelsen.

5. februar 2013


Randers, d. 5. februar 2013

Per Svane Knudsen, der er afdelingschef i Tønder, bliver fabrikschef i Holsted, hvor han vil får et tæt samarbejde med Jørn Madsen, der fortsat vil lede detailpak, og Tina Morgen Madsen, som får det produktionstekniske ansvar.

Den nuværende afdelingschef i Holstebro, Frank Andreasen, skal være mester og stå for nedskæring, udlæsning og klassificering. Christian Rasmussen fra Tønder bliver mester med ansvar for slagtegang og biprodukter, mens Mogens Kold fra Skjern skal være opskæringsmester.

På detailpak skal Klaus Thusgård fra Skjern styre planlægningen, mens hans nuværende kollega i Skjern Jens Christian Olesen kommer til at stå for pakkeri og ekspedition.

Til at trimme og vedligeholde al den ny teknik har ledelsen i DC Beef valgt Loui Klitgaard Johansen. Han er i øjeblikket en del af den styregruppe, som står for byggeriet i Holsted.

Den nye Holsted-ledelse mødes til seminar 8. og 9. februar på Hovborg Kro – tæt på det kommende kreaturslagteri. Her skal det nye hold arbejde med teambuilding og på at skabe en fælles Holsted-kultur.