Nyansat skal hjælpe med Ejersiden

Nyansat skal hjælpe med Ejersiden

Jeg slipper ikke folk, før deres problem er løst. Sådan siger Hanne Nørgaard Kristensen, der er nyansat i DC Ejerservice til at hjælpe andelshaverne med at komme i gang med Ejersiden.

16. maj 2012


Randers, 16. maj 2012

En hver begyndelse er svær, og det gælder også, når andelshaverne skal i gang med Danish Crowns nye landmandsside Ejersiden. Man skal oprettes i systemet, der skal logges korrekt på, og nogle andelshaveres computer skal have ændret indstillinger, før den vil samarbejde med den nye side. Nogle gange går det glat, andre gange ikke.

Men nu har DC Ejerservice ansat Hanne Nørgaard Kristensen til udelukkende at hjælpe andelshaverne med at komme ordentligt i gang med Ejersiden. Hanne Nørgaard Kristensen er en rigtig it-kvinde med årelang erfaring i komplicerede systemer.

- Jeg er ansat i Danish Crown til at hjælpe andelshaverne med Ejersiden. Så hvis nogen oplever problemer, så skal de ringe til mig, og så slipper jeg dem ikke, før problemet er løst. Hos mig findes der ingen dumme spørgsmål, eller problemer som er for små. I skal bare ringe, siger Hanne Nørgaard Kristensen.

Hanne overtager din computer
Typisk er det problemer med at logge på, men det kan også være indstillingerne på andelshavernes computer, der skal justeres på.

- Jeg kan fjernstyre landmændenes computer herfra. Jeg overtager den så at sige, så de derhjemme foran skærmen kan se mig flytte rundt med deres mus og fikse deres problem. Så de kan roligt slappe af, jeg skal nok ordne det, der skal ordnes, siger Hanne Nørgaard Kristensen.

Hvis du oplever problemer med Ejersiden, så ring til Hanne Nørgaard Kristensen på Tlf: 8919 2038 eller skriv en mail til HNKR@danishcrown.dk