De siger, at det ligger i deres gener. At de har slagterfaget i blodet, og at det har været sådan i generationer. Familien Jørgensen fra Als er slagtere, og yngste mand Lasse træder i sin tipoldefars fodspor i en historie, der ikke bare er en families, men et fags.
De første år
Familien Jørgensens rejse i slagterfaget begynder i 1899. Her går Lasses tipoldefar Peter Jørgensen som 13-årig i lære på et gårdslagteri i Ketting på Als. Et privat slagteri, som han i 1921 overtager efter sin mester.
Peter Jørgensen kører ud til gårde i området for at hente dyr til slagteriet. Det bliver til omkring 10 svin og et par kreaturer om ugen, som bliver slagtet, forarbejdet og solgt fra gården, hvor familien bor.
I 1951 overtager hans søn, Peter Jørgensen, slagteriet, men det bliver kun for en kort årrække.
Landslagteren lukker
I 1950’erne løber tiden nemlig fra gårdslagterierne, og ligesom hundredevis af andre selvstændige slagtere må Peter Jørgensen, Lasses oldefar, i 1956 lukke sin fars livsværk og søge arbejde på Sønderborg Andelsslagteri.
Her arbejder han side om side med sin søn Peter, der går i lære i 1957. Sønnen Peter Jørgensen, som er farfar til Lasse og den ældste, nulevende generation af familien Jørgensen, var aldrig i tvivl om sin fremtid som slagter.
- Jeg kunne slagte en spædekalv, før jeg blev konfirmeret. Dengang var der ingen, der spurgte, hvad jeg selv ønskede at være. Men hvis de havde spurgt, ville jeg have svaret slagter, siger Peter Jørgensen senior, som i dag er pensioneret.
Far og søn arbejder på slagteriet i Sønderborg, mens en stor fusion med Gråsten og Åbenrå i 1962 sørger for, at arbejdspladsen skifter navn til Slagteriregion SYD.
Kolossal udvikling
Når man spørger den i dag 71-årige Peter Jørgensen senior, hvordan slagterarbejdet har ændret sig fra dengang til nu, ved han knap, hvor han skal begynde.
- Der er sket en kolossal udvikling på slagterierne, siden dengang jeg stod i lære. Selvom opgaven i sig selv er det samme - at slagte dyr - er intet som dengang. Vi gjorde alt ved håndkraft, fortæller Peter Jørgensen.
Hvor de slagtede kroppe i dag føres frem af et mekanisk bånd i loftet, måtte slagterne dengang selv skubbe kroppene frem. Arbejdsugen var på 48 timer, og 10 til 15 timers overarbejde var ikke unormalt i de travle perioder. Fysisk var arbejdet enormt krævende og opslidende.
Akkorden kommer
- Men selvom det var hårdt dengang, er det ikke nødvendigvis blevet let at være slagter i dag. Det største skift, jeg har oplevet i mine 46 år som slagter, var, da akkorden blev indført i 1963. Før da var alle timelønnede. Med akkorden kom der fart på, og pludselig var der noget, der hed stress på arbejdet, siger Peter Jørgensen senior.
På slagteriet var støjen øredøvende. Så larmende, at Peter Jørgensen senior i 1973 i fagbladet ”Slagteren” beskrev arbejdet ved slagteriets svideovn som ”et makkerskab med helvede”.
- Det er en lettelse, når man kommer ud i det fri og er væk fra svideovnens brølende larm. Der trænger til at blive taget fat om det problem (…), sagde han i 1973.
Det var ikke en udtalelse, der faldt i god jord hos arbejdsgiverne i Slagteriregion SYD.
Faglig stolthed
Men en udtalelse, der står som et tydeligt kendetegn for familien Jørgensen.
- På den pæne måde vil man nok sige, at det ligger i vores gener at ville være med til at præge udviklingen, siger Peter Jørgensen junior.
- Men i virkeligheden kan vi ikke lade være med at blande os, afbryder hans far.
- Men vi blander os, fordi vi interesserer os! Det, mener jeg, er en god ting, siger Peter Jørgensen junior.
De er ikke gode til at tie stille og parere ordrer. Især ikke, hvis det handler om at skulle gå på kompromis med den faglige stolthed. Derfor er der blandt Peter Jørgensen’erne mestre, formænd, skuemestre, repræsentantskabsmedlemmer med meget mere.
Med i ny Blans
Peter Jørgensen senior satte sit præg på fremtidens arbejdsplads, da Slagteriregion SYD i 1970’erne opførte slagteriet i Blans. Han sad med i den arbejdsgruppe, der planlagde slagtegangen, der ved åbningen i 1977 blev betegnet som Europas mest moderne svineslagteri.
Derfor hænger navnet Jørgensen uadskilleligt sammen med slagteriet i Blans, der udover Peter senior, Peter junior og Lasse Jørgensen også har haft Peter Jørgensen juniors mor, søster, bror, en svoger og en svigerinde, tre farbrødre og en nevø ansat.
Familien som inspiration
- Min far var kendt som en stor slagtermester i hele Danmark, så selvfølgelig var der et naturligt pres for, at jeg klarede det godt, siger Peter Jørgensen junior.
Han bestod side om side med søsteren Anette sin svendeprøve fra Slagteriregion SYD i Blans i 1980. Med 83 point ud af 84 mulige.
Yngste slagter i familien, den 21-årige lærling Lasse Jørgensen, skal stå sin svendeprøve i september. Arbejdsgiveren hedder i dag Danish Crown, men arbejdspladsen er stadig slagteriet i Blans.
Han genkender følelsen af at bære et navn, der vækker opsigt.
- Det er ikke noget, jeg lægger mærke til i mit arbejde til hverdag, men når jeg tænker på min families historie, får jeg en naturlig lyst til at gøre det godt. Det er ikke et pres, men en inspiration og en vilje til at videreføre en tradition, siger Lasse.
Senior følger med
Og Peter Jørgensen senior holder et vågent øje med efterkommerne. Da Lasse viser ham en finger, han har stukket sig i, er kommentaren et drillende:
- Hvad fanden bilder du dig ind, knægt?
Han kan ikke blande sig uden om.
- Jeg har fulgt slagterfaget, siden jeg som dreng så min farfar slagte 10 svin om ugen og forarbejde alting selv, og nu følger jeg med, når mit barnebarn fortæller om sin læretid på det slagteri, jeg selv var med til at udforme. Det kan jeg ikke give slip på.
Familien har slagterfaget i blodet, siger Peter Jørgensen senior.
Tre generationer
De tre genereationer af slagtere på billedet øverst i artiklen er:
Peter Jørgensen, født 1941
Udlært i 1961 på Sønderborg Andels-Svineslagteri. Senere slagtermester, skuemester (censor ved svendeprøver), formand for Slagtermesterforeningen og medlem af byggeudvalget, da slagteriet i Blans blev tegnet.
Peter Jørgensen, født 1963
Udlært i 1980 på Slagteriregion SYD i Blans. Senere tidsstudiemedarbejder, mester, inspektør, formand for Slagtermesterforeningen og medlem af Danish Crowns repræsentantskab.
Lasse Jørgensen, født 1991
I lære på Danish Crown Blans. Student fra HHX i 2010. Tidligere ungarbejder hos butiksslagter.