Randers, 10. september 2015
Det nuværende regnskabsår afsluttes d. 30. september 2015. Tidligere har det været sådan, at regnskabsåret afsluttes på ugebasis, men i år er det anderledes.
Leverandørselskabet Danish Crown AmbA ændrer regnskabsafslutningstidspunkt fra og med regnskabsåret 2014/15, således at regnskabsåret fremover altid løber fra 1. oktober til 30. september. Året 2014/15 løber fra d. 29. september og afsluttes onsdag d. 30. september.
Som følge heraf vil A-kg. leveret i perioden 28.-30. september 2015 indgå i restbetalingen for 2014/15, der udbetales i december 2015.
For svin og søer, der er tilmeldt til slagtning i dette regnskabsår, men først kan slagtes i det nye regnskabsår, ydes der en rentekompensation frem til næste restbetaling.
Kompensationen er beregnet til 4 øre/kg for svin og 3 øre/kg for søer ud fra gældende kontraktrente på 4,0 pct. og sidst kendte restbetaling på 90 øre for svin og 80 øre for søer.