Randers, d. 7. maj 2013
Flere andelshavere har spurgt om, hvad DC Beef tænker angående returslagtninger i forbindelse med det nye kreaturslagteri i Holsted. Det fortæller afdelingschef i DC Ejerservice Ejvind Kviesgaard.
Her kommer en kort opdatering på, hvad der indtil nu er planlagt:
1. Der etableres en speciel afdeling, hvor returslagtningerne parteres, hakkes og udleveres. Der er planer om, at udbuddet af udskæringer øges, og der tilbydes vacuumpakning, så kødet kan puttes direkte i fryseren.
2. Andelshavere vil altid være velkomne til at komme til Holsted og afhente deres kød. Alternativt bliver der lavet en rute, hvor der på bestemte steder og tidspunkter kan afhentes returvarer i de to nuværende områder omkring Holstebro og Tønder.
Der arbejdes videre med de endelige forhold vedrørende returslagtningerne hen over sommeren, og vi forventer derfor at have nogle mere klare udmeldinger til efteråret.