Se Afhentningstidspunkt i Danish Crowns Ejer-app

Se Afhentningstidspunkt i Danish Crowns Ejer-app

Der rulles løbende nye funktioner ud i Danish Crowns Ejer-app, og nu kan du se, hvornår dine dyr bliver planlagt til afhentning.

31. oktober 2017

Når vognmanden har planlagt indtransport af dine dyr, kan du nu se det i Danish Crowns Ejer-app.

Hvis du trykker på tilmelding i din app, kan du trykke på det røde felt, hvor der står ”I alt tilmeldt”. Her vil der være et punkt, hvor der står afhentningstidspunkt, og her vil det fremgå hvilken dato, dine dyr er planlagt til, og hvornår dyrene skal være på slagteriet.

- Vi prøver hele tiden, at gøre appen så god som mulig for vores andelshavere, og det her er en funktion, som forhåbentlig kan gøre livet lidt nemmere for leverandørerne. Vi kommer løbende til at rulle flere ting ud i appen, så den kommer til at indeholde alt det, som man har behov for, når man skal i kontakt med Danish Crown, siger Ejvind Kviesgaard, der er afdelingschef i Danish Crown Beef Ejerservice.

Hvis du ikke allerede har hentet Danish Crowns Ejer-app, kan du gøre det via disse links.