Tilpasning på Danish Crowns terminaler

Tilpasning på Danish Crowns terminaler

17. februar 2014


Randers, 17. februar 2014

Medarbejderne på Danish Crowns terminaler i Kolding og Ringsted er i dag blevet orienteret om, at der i den kommende tid vil ske en tilpasning af arbejdsstyrken. Det skyldes, at en af Danish Crowns samarbejdspartnere har valgt at ændre deres distribution.

- På nuværende tidspunkt kender vi ikke det endelig omfang af ændringerne, så derfor kan vi ikke sige præcist, hvad det kommer til at betyde for medarbejderne, men vi kommer ikke udenom at afskedige en del af de ansatte i både Kolding og Ringsted, og det er selvfølgelig en rigtig ærgerlig situation, forklarer Uffe Frovst, der er direktør for DC Pork i Danmark.