Efterårssupper

Græskarsuppe med chili

Efterårssupper: Inspiration til smagfuld efterårsmad

Når vejret bliver køligere, bladende skifter farve, og vi går mod mørkere tider, er der næsten ikke noget bedre end at krybe sammen under et tæppe og varme sig ved en god skål suppe. Om efteråret bugner det af lækre råvarer som græskar og svampe, og det kan du nemt få glæde af i din madlavning. Her har vi samlet vores bedste bud på supper, der er perfekte til efteråret.

Efterår med farvestrålende græskar

Det er svært at komme i tanker om en råvare, der siger efterår så meget som græskar. De er perfekte at lave supper af med deres farvestrålende ydre og deres indre, der bliver blødt og cremet under tilberedningen. Græskarsuppen er blevet en sand klassiker i de danske suppekøkkener, og den kan laves i mange forskellige variationer. Du finder den blandt andet i en udgave med linser og revet kylling og i en version, hvor den er smagt til med lime, kokosmælk og ingefær.

Skal det gå hurtigt i hverdagen, kan du også prøve vores cremede Mou Græskarsuppe med smag af chili og timian. Suppen kan serveres præcis, som den er, eller toppes med lige det fyld, du har lyst til.

Se alle opskrifter på græskarsupper

Lækre råvarer i sæson

Det er ikke kun de kulørte græskar, der er i sæson om efteråret – også sprøde æbler og smagfulde svampe bliver spiseklar i løbet af efteråret og er oplagte at bruge i madlavningen. Svampene er perfekte i en cremet svampesuppe, som toppes med stegte svampe og purløg, mens de modne æbler kan skæres i små tern og bruges som en nem, sprød topping på din suppe. Find inspiration til at bruge æbler i suppen i vores opskrifter på jordskokkesuppe med bacon og æbletern og karrysuppe med bacon og æbler, eller giv fantasien frit spil, og leg med forskellige smagskombinationer i køkkenet.

Tilbehør til efterårets supper

Sæt prikken over i’et på din efterårsmad ved at tilsætte lækkert tilbehør, der giver måltidet ekstra fylde. Du kan prøve vores opskrift på kuvertbrød til suppe eller lave klassikere fra det italienske køkken som for eksempel et nemt focaccia eller italiensk inspirerede grissinier med tomat og ost.

Udforsk alle opskrifter på suppetilbehør

Efterårsmad, der inviterer verden indenfor

Når efterårsmørket sænker sig over landet, kan man hurtigt få lyst til at drømme sig væk til varmere himmelstrøg. Supper er en oplagt mulighed for at lave mad med varme krydderier fra hele verden. Skal der eksotiske smage på menuen, kan du prøve vores opskrift på karrysuppe, en cremet thaisuppebroccolisuppe med nudler og spidskommen eller den indiske klassiker mulligatawny med røde linser og en masse varme krydderier.