Kender du Haydari?
Det er en lækker cremet blanding af fetaost, peberfrugt, persille, hvidløg og olie. En meget velsmagende spread i en flot orange farve. Du skal en tur i din lokale grønthandler eller delikatesse for at få fat i den lækre smørelse.
Kan du ikke få fat i haydari, eller ønsker du at prøve et alternativ, så har vi opskrifterne til dig. Prøv eksempelvis vores opskrift på baba ganoush. Baba ganoush er lavet på aubergine og en masse fantastiske krydderier. Det en fremragende måde at få listet lidt ekstra grønt i pitabrødene. Baba Ganoush kan også bruges som dip og tilbehør til andre retter. Hvis aubergine ikke lige er dig, så prøv vores opskrift på hvid bønnemos. Det er meget nemt at lave og giver en super cremet konsistens og smag til din pita.
Se flere opskrifter på dip og dressing
Giv dit pitabrød mere smag med lækkert tilbehør
Hvis du godt kunne tænke dig at give din pita endnu mere fylde, så prøv vores opskrift på ristede kikærter. De ristede kikærter får en helt fantastisk tekstur og en dejlig krydret smag, som passer perfekt i din pita. Kikærter indeholder desuden protein og giver en god mæthedsfornemmelse.
Prøv også opskriften på syltede rødløg
Hvad med en lækker juice til dine pitabrød?
Til et godt og tilfredsstillende måltid skal man selvfølgelig også have noget lækkert at drikke. Hvad med at prøve vores opskrift på en smuk gul juice, som vi kalder solopgang? Den er smækfyldt med frugter og grøntsager, så du kan nyde den med god samvittighed. Eller måske du skal prøve vores fantastiske juice, greenilicious. Her får du en lige så grøn juice, som den ser ud. Den er nemlig fyldt med frugt, grøntsager og salat, så du kan få tanket godt op på energidepoterne.
Se alle Den Grønne Slagter opskrifter
Pita med kyllingebryst - et super populært valg
Skal aftensmaden være nem, enkelt og grøn, så er et fyldt pitabrød et virkelig godt bud. Du kan fylde din pita med utroligt mange forskellige ingredienser, og denne populære ret er virkelig nem at variere. I denne opskrift har vi valgt at bruge fuldkornspita, som giver en mere fyldig og sundere pita. Kombineret med en af de mange typer pålæg fra Den Grønne Slagter bliver det endnu nemmere for dig at sammensætte et godt og grønt måltid, så du kan give dig selv en lidt sundere hverdag.
Den Grønne Slagter Kyllingebryst med chili, indeholder 87 % kyllingebryst, kun 1,5 % fedt og er samtidig naturlig rig på protein med hele 21 g protein pr. 100 g. Den har en lækker smag som gør sig godt til pita, sandwich, wraps, salat og brød.
Find flere opskrifter på aftensmad på 30 minutter