Græskarsupper med hokkaido
Om efteråret bugner det med lækre græskar, og hvad er mere oplagt end at bruge dem til at lave en cremet græskarsuppe? Det er den perfekte ret at varme sig ved på en gråvejrsdag, og den er et hit blandt både store og små. Hokkaidosuppe er den mest populære græskarsuppe, da det alsidige græskar har en mild, nøddeagtig og sødlig smag, der passer godt til smagskombinationer med hvidløg, chili og krydderurter. Se vores bedste opskrifter på smagfulde græskarsupper med lækkert fyld og eksotiske smagsnoter. Der er både bud på, hvordan du laver hokkaidosuppe fra bunden, og hvordan du giver en færdig Mou Græskarsuppe et hjemmelavet touch.