Kuvertbrød til suppe

Kuvertbrød til suppe

I denne opskrift får du muligheden for at bage sprøde og luftige kuvertbrød, som du kan servere til din yndlingssuppe. Brødene er nemme at bage – især hvis du har en røremaskine. Alle ingredienserne skal først røres let sammen med en ske, derefter skal blandingen hvile lidt, før den æltes rigtig godt på røremaskinen. Hviletiden inden æltning gør, at dejen bliver ekstra smidig og elastisk. Og det får de små lækre brød til at hæve flot op og blive fyldt med lufthuller.

Ingredienser

25 gær
3 dllunkent vand
2 tsk.honning
400 ghvedemel
2 tsk.groft salt

Næringsværdier i opskriften

Næringsindhold pr. 100 g

Næringsindhold pr. person i opskriften

Total antal gram

100

188

Energi (kcal)

199

375

Fedt (g)

1.1

2

Kulhydrater (g)

43

81

Protein (g)

6.5

12

*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme.

**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA)

***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier.

De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten.

En dej med flere muligheder

Du kan lave dejen til kuvertbrødene aftenen før og lade dejen koldhæve natten over i køleskabet. Dæk fx røreskålen med husholdningsfilm eller stil hele skålen i en plastikpose.

I stedet for 15-20 små kuvertbrød kan du også lave to store flutes af dejen. Når du har hældt dejen ud på det meldrysseede bord, så ’skærer’ du blot to flutes i stedet for 15-20 små kuvertbrød. Du kan også lave et stort madbrød ved at hælde dejen direkte ud på et stykke bagepapir. Drys ’dejklumpen’ med flagesalt og sæt den direkte i ovnen.

Bagetid for flutes: 10-15 min.

Bagetid for stort madbrød: 25-30 min (skru evt. lidt ned for temperaturen de sidste 10 min af bagetiden for at undgå at brødet bliver for mørkt).

Kuvertbrødene kan serveres til alle supper

Nybagt brød og varm suppe er altid et godt makkerpar. Disse kuvertbrød passer til stort set alle typer af suppe. Lad dig inspirere blandt vores mange forskellige suppeopskrifter, og servér kuvertbrødene til lige den suppe du har lyst til.

Se alle suppeopskrifter