Høj kvalitet giver stor madglæde
Det føles godt at vælge kvalitet, og det gør madglæden større. Når vi taler om den gode fremtid for vores fødevarer, er der særligt et par koncepter, vi er meget stolte af:
Drevet af madglæde
Hos Danish Crown er vi drevet af kærlighed til mad, til smag, til at gøre vores bedste også når det kræver forandringer samt et stærkt ønske om at sprede madglæde. Det er blandt andet årsagen til, at vi altid udvikler på nye produkter og opskrifter, der sikrer, at vi har noget på hylderne for enhver smag til enhver anledning.
I vores sortiment finder du alt lige fra færdigretter og økologisk kød til dansk gris og kalv, kvalitetskød til den særlige lejlighed eller plantebaserede fødevarer. Vi ønsker at inspirere til nye retter og smage, men værner samtidig om vores årelange traditioner med opskrifter og produkter, som er klassikere dog sommetider i fornyede udgaver.
Glæden ved madlavning
Madglæde handler også om glæden ved at være i køkkenet, planlægge en menu eller ugens madplan, opdage nye opskrifter, lære nye tilberedningsmetoder eller servere et godt måltid for dig selv og andre.
Det ses også i de seneste års eksplosion indenfor surdej, pizzabagning, tilberedning med sous-vide, kagekunst og bagværk, som tidligere har været eksklusivt for de professionelle køkkener.
Madlavning er et håndværk, og det giver stor tilfredsstillelse at blive udfordret, lære noget nyt og blive bedre. Gå på opdagelse i vores opskriftunivers og lad dig inspirere til nye retter og smage.
Se vores opskrifter