Indholdet kunne ikke vises på grund af de aktuelle cookieindstillinger.
For at få adgang til det blokerede indhold, skal du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Statistik
- Funktionelle
- Markedsføring
Meal prep madpakken
En populær og praktisk måde at planlægge og forberede madpakken på er ved at meal preppe. Det betyder med andre ord at lave madpakker til flere dage, så de er lige til at tage med sig på arbejde eller i skole.
Der er mange fordele ved at meal preppe. Først og fremmest giver det overskud og hjælper dig med altid at have gode, varierede madpakker med, der giver energi til hele dagen. Derudover kan du både spare tid og penge ved at planlægge madpakkerne, fordi du kan købe stort ind og tænke over, hvordan du kan bruge de samme råvarer til flere retter.
Sørg for at have nogle gode bokse at preppe madpakkerne i med forskellige rum, så maden holder sig lækker helt frem til, at den skal nydes.
Indholdet kunne ikke vises på grund af de aktuelle cookieindstillinger.
For at få adgang til det blokerede indhold, skal du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Statistik
- Funktionelle
- Markedsføring
Madpakkehack: Slut med slatten salat
En sprød salat på madpakken er en lækker tilføjelse til arbejdsdagen. Men for at salaten skal forblive sprød, er det vigtigt, at du opbevarer den korrekt. I videoen her viser vi, hvordan du sikrer, at du kan nyde en sprød salat i frokostpausen.
Madpakker til børn
Madpakken er en vigtig del af børns daglige rutine, fordi den er med til at sikre, at børnene får lagt en god bund, mens de er væk hjemmefra. Børns smag kan veksle meget, så det kan være en god idé at variere madpakkerne og inkludere en blanding af deres yndlingsmadvarer samt nye og spændende smagsoplevelser. Du kan endda involvere børnene i at planlægge og tilberede deres egen madpakke og på den måde øge interessen for mad.
Madpakker til voksne
Madpakker er ikke kun for børn – de er også en praktisk og mættende løsning til voksne på farten. En god madpakke holder energiniveauet oppe i løbet af dagen.
Det behøver ikke at være kompliceret eller tidskrævende at tilberede en madpakke til voksne – og ofte er en sandwich, en salat eller en wrap mere end tilfredsstillende. Når du medbringer din egen madpakke, sparer du også penge, fordi du undgår at købe dyre færdigretter. Samtidig er ingredienserne nemmere at gennemskue, når man selv laver madpakken.
Pålæg til madpakken
Der er mange forskellige typer pålæg at vælge imellem, og det kan være svært at beslutte sig, når man skal vælge – her kan du overveje kost og personlige præferencer. Søger du kødfri alternativer til madpakken, kan du vælge vegetarisk eller vegansk pålæg. Denne type pålæg kan også være en måde at skabe variation i madpakken og medvirke til, at du ikke bliver træt af at spise det samme pålæg hver dag.
FAQ
Nøglen til en god madpakke er variation. Når du spiser varieret, er det nemmere at dække alle de næringsbehov, din krop har – og du er mere sikker på at få følelsen af mæthed over lang tid. Som tommelfingerregel kan du tænke over at inkorporere følgende hovedelementer i din madpakke:
- En proteinkilde som pålæg, fisk, æg eller bønner.
- En kilde til fuldkorn som fuldkornsbrød eller fuldkornspasta.
- En form for frugt og grønt.
- Eventuelt en snack som en müslibar eller bagværk til eftermiddagen.
Se alle vores opskrifter på snacks
En madpakke kan godt holde sig hele dagen i tasken, men den er mest appetitvækkende, hvis den opbevares i køleskabet – ellers risikerer maden at blive kedelig. Er madpakken til dine børn, vil deres daginstitution eller skole ofte have et køleskab, så madpakken kan holdes kold.
Er det ikke tilfældet, kan du bruge køleelementer i madpakken. Du kan også fryse en smoothie eller yoghurt ned, som kan holde maden kold indtil frokost. Når det er frokosttid, er det kølige element tøet op og er klar til at blive drukket eller spist.