Nem grønkålssalat med kylling

Nem grønkålssalat med kylling

Sprød og farverig grønkålssalat

Denne farverige og fyldige grønskålssalat med granatæble er den perfekte frokost, der både tilfredsstiller øjne og mund. Grønkål og rosenkål danner salatens bund, og så har vi tilføjet saftigt pålæg af kyllingebryst med chili, der giver salaten fylde og et stærkt pift. Det syrlige element i salaten består af granatæble, der også kan erstattes af røde bær eller æbler – alt efter sæson. Oveni har vi tilføjet appelsin og knasende valnødder, der fuldender salaten med sprøde elementer.

25 Min.
25 Min.
Opskriften er udviklet afDen Grønne Slagter

Ingredienser

1 pakke
Kyllingebryst med chili
100 ggrønkål
50 grosenkål
0,5 granatæble
50 gvalnødder
1 appelsin
2 stk.pitabrød

Sennepsdressing

1 tsk.dijonsennep
1 tsk.honning
2 spsk.æblecidereddike
3 spsk.olivenolie
Salt og peber

Næringsværdier i opskriften

Næringsindhold pr. 100 g

Næringsindhold pr. person i opskriften

Total antal gram

100

382

Energi (kcal)

200

763

Fedt (g)

10

39

Kulhydrater (g)

21

79

Protein (g)

6.8

26

*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme.

**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA)

***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier.

De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten.

Inspiration til andre salater

Du kan dykke ned i vores opskriftsamling og lad dig inspirere af de mange farverige salater. Uanset om du er på udkig efter en ny drejning på en gammel favorit eller længes efter at prøve noget helt nyt, har vi noget for enhver smag.

Prøv vores mange andre salater

Dips til grønkålssalat med kylling

Vil du opgradere denne smukke salat til et solidt aftensmåltid, skal du bare supplere op med lækkert tilbehør! Prøv for eksempel at tilberede en lækker, cremet bønnedip af hvide bønner, som et skønt og smagfuldt supplement til salaten.

Nyd dippen ved siden af salaten, og brug pitabrødet – som du eventuelt kan skære i små lagkagesnitter og riste sprødt i ovnen – til at dyppe i bønnemosen. Vildt lækkert – og en hyggelig måde at spise på.

Se opskrift på hvid bønnemos

Grønkålssalat med granatæble som tilbehør

Her i opskriften serveres salaten som et måltid i sig selv, men du kan også sagtens servere den som et tilbehør. Faktisk er der mange ting, der passer til grønkålssalat. Du kan eksempelvis skifte kylling ud med små frikadeller eller servere salaten som en del af et større buffetbord.

Prøv vores små frikadeller