Pulled pork er en populær ret, og det forstår vi godt! Det lækre og møre kød kan bruges i så mange retter. Så uanset om du køber den færdig eller foretrækker at lave den selv, så har vi et hav af nemme og hurtige opskrifter til dig. God fornøjelse og velbekomme!
Vær med i kampen om madspild og få brugt dine rester af pulled pork. Det kunne for eksempel være med vores opskrift på friteret pulled pork, hvor du forvandler dine rester til små gyldne kugler af pulled pork. Servér dem med en hjemmelavet chilimayonnaise som snack eller appetizer.
Pulled pork består af grisekød. Typisk er nakkefilet det mest populære valg, men vælger du en anden udskæring som ribbensteg, bov eller skank uden svær, så vil det også fungere. Så længe kødet ikke er for magert, så får du en lækker, mør spiseoplevelse.
Pulled pork kan nemt tilberedes på grillen. Pulled pork på grill er den perfekte opskrift, som tilfører kødet en røget smag, der passer perfekt med en hjemmelavet BBQ marinade. Hvis du ikke har en grill lige ved hånden, så kan du sagtens få en saftig og smagfuld steg ved at langtidsstege den i en ovn eller for eksempel Sous Vide. Har du begrænset med tid, så kan du også vælge vores lækre Tulip Pulled Pork produkter, hvor vi har gjort forarbejdet og langtidstilberedt for dig.
Pulled pork kræver en lang tilberedningstid, hvilket er med til at gøre kødet så mørt, at det kan trækkes fra hinanden med to gafler – deraf navnet.
At lave pulled pork er ganske nemt, men det er tidskrævende. Laver du den selv, skal den langtidssteges i op til 10-12 timer og man kan med fordel også marinere stegen natten over i køleskabet, før den sættes i ovnen. Heldigvis findes der en række løsninger, når lysten til smagfulde kød er større end tiden. Du kan blandt andet finde den klassiske Tulip Slow Cooked Pulled Pork eller varianten medGyros.