Ramen
Smagfuld ramen med nudler, æg og sprøde grøntsager
Her får du opskriften på en ramensuppe med stegt pak choi, bønnespirer og friske koriander, som giver retten sprødhed og ekstra fylde. Suppen laves på vores gode økologiske hønsekødssuppe, som tilføres den karakteristiske smag af ramensuppe, når den fyldes med ingefær, hvidløg, soja, sesamolie og chiliflager. Server den dampende varme suppe på en gråvejrsdag, og lun dig på alle de gode smage, der leder tankerne hen på de sydøstlige himmelstrøg.
Ingredienser
Fyld
Tilberedning
Servering
Tips
Ramen er en smagfuld asiatisk suppe, som er pakket med nudler og grønt. Derudover toppes retten med et blødkogt æg, som er kendetegnende for ramensuppen.
Suppen har rødder i Kina og Japan, og særligt i Japan er ramen blevet en sand suppeklassiker. Når man spiser en skefuld af den fyldige og krydrede suppe, forstår man godt, hvorfor suppen er en populær spise blandt japanerne.
Top med dine yndlingsgrøntsager
Ramen er en suppe, hvis fyld kan varieres i det uendelige. Vores udgave af ramensuppen er fyldt med bønnespirer, pak choi og forårsløg, men du kan toppe suppen med lige de grøntsager, du kan lide, og som er i sæson. Her er et par forslag til, hvad du kan fylde i din ramensuppe:
- Stegte svampe
- Broccoli
- Snittet rødkål
- Gulerodsstave
- Edamamebønner
Du kan også gøre din ramen ekstra frisk og syrlig ved at presse en skive lime over suppen, inden du serverer den.