Rugbrød med rullepølse og syltede rødløg

Rugbrød med rullepølse og syltede rødløg

Rullepølsemaden er nok et af de mest velkendte stykker rugbrødsmadder fra den danske smørrebrødsseddel – og en, som både vækker glæde som et flot stykke højt smørrebrød, og som en hurtig klemme til madpakken. Her befinder vi os cirka i midten med denne lækre opskrift, hvor vi topper med de populære syltede rødløg, og giver masser af smag til maden med persillepesto som et grønt ’smør’ på det hjemmebagte rugbrød. Du kan selvfølgelig også bruge rugbrød fra bager eller butik.

15 Min.
15 Min.
Opskriften er udviklet afDen Grønne Slagter

Ingredienser

6 skiver
Rullepølse
2 skiverhjemmebagt rugbrød
2 spsk. grøn pesto
2 bladefrilice salat
Jordskokkechips efter behov

Næringsværdier i opskriften

Næringsindhold pr. 100 g

Næringsindhold pr. person i opskriften

Total antal gram

100

84

Energi (kcal)

153

129

Fedt (g)

5.2

4.3

Kulhydrater (g)

17

14

Protein (g)

11

9.1

*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme.

**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA)

***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier.

De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten.

Sådan laver du dine egne syltede rødløg

Med hjemmelavede syltede rødløg, har du altid et lækkert tilbehør til både din sandwich, smørrebrød, din salat, din bowl, eller din wrap. Her er en nem opskrift på syltede rødløg. Hvis du har lyst til at prøve et alternativ til de syltede rødløg, hvad så med at forsøge dig med denne opskrift på syltet fennikel? Fennikel har en dejlig lakridssmag, som giver en lækker friskhed på dit smørrebrød.

Lav dine egne rodfrugtchips

Du kan købe allerede tilberedte rodfrugtchips på pose i butikkerne, men det er faktisk ikke så svært at lave jordskokkechips selv. Chips er nok ikke hverdagsmad for de fleste, men und dig selv denne lille hjemmelavede luksus som en del af en grøn livsstil en gang imellem. En lækker snack, eller en perfekt topping på en salat.

Se opskriften her

Vidste du dette om Den Grønne Slagter Rullepølse?

Vi har flottet os med tre skiver rullepølse på dette stykke smørrebrød – men det er faktisk helt ok, også hvis du tænker på den slanke linje. For vores rullepølse er lavet på en fint afpudset svinefilet i stedet for det traditionelle brystflæsk. Det vil sige, at rullepølsen fra Den Grønne Slagter har et noget lavere fedtindhold end en traditionel rullepølse – faktisk så lavt, at du kan spise op til ca. 7 skiver af vores rullepølse, før du har indtaget den samme mængde fedt som i én skive traditionel rullepølse.

Prøv Den Grønne Slagter Hamburgerryg i stedet

Alternativer til pesto

I denne opskrift på et dejligt stykke smørrebrød med flere grønne elementer har vi smurt det hjemmebagte rugbrød med pesto. Vi bruger persillepesto, fordi persille og rullepølse bare passer super godt sammen. Men der er mange andre muligheder for et lækkert smørbart underlag under salaten. Du kan for eksempel nemt lave en let sennepsmayo ved at røre to tsk let mayonnaise med en tsk dijonsennep. På den måde får du også bragt den klassiske kombination af rullepølse og sennep i spil på en dejlig mild og cremet måde. Du kan også forsøge dig med den lækre tatar sauce med masser af krydderurter og hakkede, syltede garniturer. Hvis du laver en god portion, kan den nemt holde sig i flere dage, og bruges til alt fra salat-creme til ’spread’ i en sandwich.

Find alle vores opskrifter på dip og dressinger