Ingredienser
Tilberedning
Tips
Vi synes, at kombinationen af den cremede avocado og den salte, umamirige men magre pølse er vildt lækker! Men hvis du er mere til det lidt mildere, så prøv den silkeskårede kylling som et alternativ til spegepølsen.
Chili kan virkelig sætte fut under maden, og forbløffende mange retter får helt nye dimensioner af et drys friskhakket chili. Skær en lille bid af den del af frugtkødet, som sidder tættest ved stilken og smag forsigtigt på frugten, hvis du vil være sikker på, at styrken passer til din smag. Det ’hotteste’ smag sidder i frøstolen samt i de hvide hinder inde i chilien, så dem kan du med fordel fjerne, hvis du ikke vil have ild i munden. Hvis du vil nyde chilien i en lidt mere ’indpakket’ udgave, kan du vende den hakkede chili ned i avocado-spreaden.
Disse delikate ’håndmadder’ vil kun blive endnu bedre, hvis du lige tager dig tid til at riste rugbrødet. Når brødet ristes, giver det dejlig knas til maden, og brødet får nogle skønne nøddeagtige toner. Bare lækkert sammen med den cremede avocado og den salte, umamirige pølse.