Rullepølsemad med kartofler

Rullepølsemad med kartofler

Har du kartofler tilovers fra dagen før, så skal du prøve denne lækre kartoffelmad med rullepølse. I opskriften har vi fundet inspiration fra to klassiske danske rugbrødsmadder; kartoffelmaden og rullepølsemaden, og givet dem mere fylde og friskhed fra æble og hjemmelavet dressing.

15 Min.
15 Min.
Opskriften er udviklet afDen Grønne Slagter

Ingredienser

Kartofler

0,5 spsk.koldpresset rapsolie
0,5 spsk.æbleeddike
100 gkolde, kogte kartofler i skiver
0,5 dlgrofthakket frisk løvstikke
Salt og peber

Æble

1 spsk.citronsaft
1 tsk.akaciehonning
0,5 stk.Granny Smith æbler skåret i skiver

Servering

6 skiver
Rullepølse
2 skivergroft rugbrød

Næringsværdier i opskriften

Næringsindhold pr. 100 g

Næringsindhold pr. person i opskriften

Total antal gram

100

180

Energi (kcal)

137

246

Fedt (g)

2.8

5

Kulhydrater (g)

23

41

Protein (g)

6.5

12

*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme.

**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA)

***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier.

De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten.

Denne dressing kan du også bruge

Dressingen i opskriften fungerer som en lettere version af den klassiske mayonnaise. Hvis du gerne vil have den lidt mere cremet, kan du prøve at blande løvstikke sammen med en let smøreost og citronsaft. Smør det ud på brødet, og du har en fantastisk bund til din mad. Hvis du har tid, kan du lade løvstikken trække en smule i smøreosten, inden du bruger den.

Se alle opskrifter på dressing og dip

Serveringstips til madpakken

Hvis du ikke skal spise denne lækre rullepølsemad med det samme eller skal have maden med på madpakken, kan vi anbefale at pakke kartofler og æbler for sig i en lille bøtte med låg. Vent med at lægge det grønne fyld på rugbrødsmaden til lige før du skal spise den, så det stadig er friskt og lækkert.

Se flere madpakkeopskrifter