Tarteletter med veggie bites

Tarteletter med veggie bites

Tanken om en sprød tartelet kan virkelig få tænderne til at løbe i vand hos de fleste, og er der noget, man kan blive enige om på tværs af generationerne, så er det glæden ved en skøn tartelet. Og her forener vi tradition med det moderne med den klassiske tartelet, endda i en hjemmebagt version, serveret med et skønt og cremet vegetarisk fyld. Her får veggie bites nemlig selskab af grønne asparges og champignon i en dejlig stuvning med fløde og hvidvin.

Tarteletter passer utroligt godt ind i mange måltider – både som en god frokostret, som forret til festlige lejligheder, som en rigtig forkælelses-hovedret, og så selvfølgelig som natmad. Så denne opskrift er altså helt oplagt at tage frem, hvis din næste fest eller gæstemiddag skal være vegetarisk – og stadig lidt traditionel.

50 Min.
Opskriften er udviklet afDen Grønne Slagter

Ingredienser

2 pladerbutterdej
2 spsk.smør
3 spsk.mel
2 dlmælk
1 dlfløde
0,5 dlhvidvin
250 gveggie bites
6 stk.store champignon
1 bundtgrønne asparges
Friskrevet muskatnød
Salt og peber
Friskhakket persille og ærteskud til servering

Næringsværdier i opskriften

Næringsindhold pr. 100 g

Næringsindhold pr. person i opskriften

Total antal gram

100

688

Energi (kcal)

286

1964

Fedt (g)

18

125

Kulhydrater (g)

23

155

Protein (g)

7.6

53

*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme.

**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA)

***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier.

De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten.

Selvom mange ser tarteletter som en lidt gammeldags og ’syndig’ ret, så er det faktisk en helt genial måde at få serveret en masse lækre grøntsager på! I denne opskrift har vi brugt to af de mest klassiske og populære grøntsager, nemlig asparges og champignons i den sprøde dejskal sammen med de lune veggie bites. Men der er rigtig mange andre grøntsager, der sagtens kan finde sig godt tilpas i en tartelet. Erstat asparges og champignon med 300 g blandede rodfrugter, broccoli eller blomkål, måske suppleret af ærter eller bønner fra frost, og kog rodfrugterne møre i 2 dl grøntsagsbouillon. Si grøntsagerne fra og brug kogelagen i stuvningen i stedet for de 2 dl mælk (du skal stadig tilsætte fløden). Vend grøntsager og veggie bites i stuvningen, og server som beskrevet. En skøn og grøn lækkerbisken!

Sprøde, gyldne og hjemmebagte tarteletter af butterdej er en sand delikatesse – men hvis du ikke lige har mod på eller tid til at bage tarteletterne selv, så er det helt ok at snuppe en af de mange gode og færdiglavede modeller i butikkerne eller hos bageren. Du kan dog også gå en lidt lettere vej, og servere den lækre, cremede stuvning på et stykke ristet brød i en rigtig god kvalitet. For eksempel et godt landbrød eller surdejsbrød, som grilles på en grillpande, eller bages i ovnen med et strejf olivenolie og et nip salt.