Mou Aspargessuppe med kødboller

Cremet aspargessuppe med stykker af hvide asparges. Tilsat de klassiske kødboller fra Mou. Kogt på hele høns, oksekraftben og suppeurter

Mou Aspargessuppe med kødboller

700 g
Aspargessuppe er en favorit blandt danskerne, som aldrig går af mode. Den cremede suppe er perfekt både som et hurtigt måltid i en travl hverdag og til festlige lejligheder, hvor den passer særlig godt som forret og natmad. Vores Aspargessuppe Komplet indeholder stykker af hvide asparges og vores klassiske kødboller fra Mou, der giver suppen ekstra smag og fylde. Du kan derfor nyde suppen, præcis som den er, fordi vi på forhånd har sørget for smagfuldt fyld, som hele familien vil elske.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi348 kJ  /  84 kcal
Fedt6 g
- heraf mættede fedtsyrer2,7 g
Kulhydrater4,4 g
- heraf sukkerarter1 g
Protein3 g
Salt1,1 g

Produktdata

EAN Stk.05707196283525

Ingredienser

Ingredienser: Suppe 66%: (Kogt på vand, høns, oksekraftben, porrer, gulerødder, persillerod, SELLERI, pastinak, salt), aspargeslage (vand, salt, surhedsregulerende middel (citronsyre)), PISKEFLØDE (4%), majsstivelse, RSPO certificeret palmeolie, SKUMMETMÆLKSPULVER, HVEDEMEL, aspargespulver, gærekstrakt, salt, rapsolie, krydderiekstrakter (indeholder SELLERI), kyllingefedt, peber, løg. Kødboller 21%: Grise- og oksekød (60%), vand, ÆGGEHVIDER, løg, HVEDEMEL, kartoffelmel, rasp (HVEDEMEL, salt, gær), salt, oksefedt, hvid peber. Asparges 14%.

Sans suppen

Synsans

Aspargessuppen med kødboller har en indbydende cremehvid farve og en homogen konsistens. Under overfladen kan man ane de runde, lyse kødboller og de mundrette beige aspargesstykker.

Lugtesans

Når suppen varmes op, kan man dufte den intense aroma fra asparges og fløde samt noter af kogt hønsekød, porre og champignon, der får munden til at løbe i vand.

Smagsans

Vores aspargessuppe er cremet og fyldig i munden, og den indeholder møre stykker asparges, der giver suppen bid. De saftige kødboller tilfører en smag af kogt oksekød, grisekød og løg, med en sød krydret eftersmag.

Prøv nye variationer af aspargessuppen

Selvom vores Aspargessuppe Komplet allerede indeholder lækre kødboller og aspargesstykker, skal det ikke stoppe dig fra at eksperimentere med andre variationer af den elskede klassiker. Vi har samlet vores bedste opskrifter på forskellige udgaver af suppen, som du kan søge inspiration fra, næste gang du skal serverer aspargessuppe. Prøv for eksempel at toppe med bacon og basilikumpesto, eller tilsæt rejer og dild for at give suppen ekstra smag.

Se alle opskrifter på aspargessuppe

 

Lav aspargessuppe fra bunden

Du kan også prøve at lave din egen aspargessuppe fra bunden med vores opskrift, der kun tager 35 minutter. Den cremede suppe indeholder både grønne og hvide asparges, som giver et flot farvespil. Derudover består suppen primært af ingredienser, du allerede har i køkkenet, hvilket gør aspargessuppen til den perfekte hverdagsret.

Få opskriften på hjemmelavet aspargessuppe

 

Sprødt tilbehør på under 20 minutter

Man går aldrig galt i byen med et sprødt tilbehør til en cremet suppe som vores aspargessuppe med kødboller. Du kan nemt lave knasende lækkert tilbehør og fyld til suppen, uden det behøves at  tage lang tid. For eksempel tager vores opskrift på butterdejsstænger med krydderier kun 20 minutter at lave, eller disse hjemmelavede croutoner kan være klar til servering på bare 10 minutter.

Find mere hjemmelavet tilbehør

FAQ