Sådan tyder du en varedeklaration

Sådan tyder du en varedeklaration

Opmærksomheden på, hvad vi spiser, er stor i disse år, og vi har alle vores forskellige grunde til at tænke over vores madvalg. Måske er du opmærksom på dit kalorieindtag? Måske vil du helst undgå tilsætningsstoffer? Eller måske lider du af fødevareallergi? Uanset hvad, så rummer varedeklarationen på din mad stort set alle de oplysninger, du har brug for.

MEN HVAD ER EN VAREDEKLARATION EGENTLIG?

Varedeklarationen er er samlet betegnelse for ingrediensliste og næringsdeklaration, som du oftest finder på bagsiden af varen. Den kan være svær at afkode, men du kan faktisk få meget brugbar viden ud af varedeklarationen - og det kræver ikke en ph.d. i ernæring eller matematik.

Her får du vores guide til de vigtigste informationer i varedeklarationen, så du kan vælge de bedste fødevarer for lige netop dig.

Ingredienslisten står i en bestemt rækkefølge

Varedeklarationen er stramt reguleret af lovgivningen. Og det er en fordel for dig, fordi det betyder, at der er nogle standarder, du altid kan regne med.

Én af dem er rækkefølgen på ingredienserne i ingredienslisten. De skal, ifølge loven, stå i en bestemt rækkefølge. Den ingrediens, som varen indeholder mest af, skal stå først, den ingrediens, som varen indeholder næstmest af, skal stå som nummer to og så videre. Dvs. ingredienserne står i faldende orden, dog gælder dette krav ikke for ingredienser, der udgør mindre end 2% af produktet.

For eksempel vil du opleve, at på mange søde produkter, fx syltetøj eller saftevand, er sukker den første ingrediens, der er listet. Det er altså ikke sikkert, at frugt eller bær er det, der er mest af, i dit syltetøj.

Med denne viden kan du hurtigt se, om indholdet af varen lever op til dine forventninger.

Allergener skal fremhæves

Nogle ord i ingredienslisten er markeret med fed, og her får du forklaringen:

Hvis der er allergener i et produkt, skal disse være fremhævet. På vores produkter fremhæves allergener med fed skrift.

Hvis du har nogle allergier, ved du sikkert allerede, hvilke produkter, du skal undgå. Men denne viden om allergener kan være yderst praktisk, hvis du skal servere middag for en allergiker og lige skal sikre dig, at du ikke laver noget, som risikerer at gøre din gæst alvorligt syg.

Hvad er op og ned, når vi taler om tilsætningsstoffer?
Tilsætningsstoffer (som er det samme som e-numre) er en stor gruppe af meget forskellige komponenter med hver sin egenskab. Nogle tilsætningsstoffer kan fx give brød evnen til at holde længere, give vingummi en bestemt farve eller smag eller gøre suppe mere tyktflydende. Du kan læse mere her.

E-numre, og navnene på dem, lyder tit lidt fremmedartede, men ofte er det stoffer, som allerede findes naturligt i for eksempel frugt og grønt, og alle tilsætningsstoffer i fødevarer, som du finder på det danske marked, er godkendt. Der er dog forskel på e-numre, og det kan godt give mening at skære ned på dem, hvis de ikke er nødvendige.

Energi i maden: kalorier eller kilojoule

Udover ingredienslisten er der også en tabel i varedeklarationen. Den fortæller blandt andet, hvor meget energi, der er i fødevaren, og hvordan næringsindholdet fordeler sig.

Kalorier og kilojoule, som fremgår af tabellen, er to måder at beregne det samme på, nemlig energien i maden. Det nemmeste er at forholde sig til kalorierne (kcal), da det oftest er dem, vi taler om.

Det kan være svært at vide, om kalorietallet er højt eller lavt for lige netop den fødevare, du står med i hånden - men hvis du gerne vil reducere dit kalorieindtag kan du bruge denne oplysning til at sammenligne to varer i samme kategori og vælge den med færrest kalorier per hundrede gram.

Næringsstoffer i varedeklarationen

Det fremgår også af varedeklarationens tabel, hvor mange kostfibre, der er i varen. En voksen skal gerne have i omegnen af 30 g. kostfibre om dagen, men hvornår er der mange kostfibre i en vare?

Kostfibre findes især i fuldkornsprodukter, grove grøntsager og frugt, og mange grøntsager har et sted imellem 2 og 10 gram kostfibre pr. hundrede gram, mens hvedeklid og chiafrø har over 30 g. kostfibre pr. hundrede gram.

Det er også i tabellen, at du kan se, hvordan varens indhold fordeler sig imellem fedt, kulhydrat og protein (de tre kaldes også ”makronæringsstoffer”). Nogle mennesker går op i at få den helt rigtige fordeling af netop de tre makronæringsstoffer i løbet af en dag, og her kan varedeklarationen være en god vejviser, når du vælger dine fødevarer.

Brug varedeklaration som vejviser

Det kan være overvældende at forholde sig til hver enkelt detalje på varedeklarationen, og det behøver du heldigvis heller ikke.

Brug i stedet din nye viden som en vejviser, når du handler fødevarer. Nu kan du nemlig hurtigt vurdere om:

  • produktets indhold lever op til dine forventninger
  • der er nogle allergener i produktet
  • varen indeholder mange eller få kostfibre
  • hvilket produkt der indeholder færrest kalorier

God fornøjelse!


Kilder: sundhed.dk, foedevarestyrelsen.dk