Tilberedning
Brune bønner er som oftest allerede forkogte, men vil du tilberede dem yderligere er her et par tips til, hvad du kan gøre.
Cremet bønnemos
Brune bønner går godt i en bønnemos. Dræn vandet fra bønnerne, og hak løg og hvidløg fint. Svits løg og hvidløg på panden i lidt olie, tilsæt herefter bønner og hønsebouillon. Kog massen op, og tilsæt herefter limesaft og lidt salsa. Blend bønnerne til en grov mos, og lad den simre, indtil den er så tyk, som du gerne vil have den. Servér den brune bønnemos som dip til tortillachips, eller brug den som smørelse i en sandwich.
Stegte bønner
Brune bønner er også gode på panden. Hak løg, hvidløg og svits det på panden sammen med karry, paprika og spidskommen. Tilsæt drænede brune bønner, og lad det stege, indtil bønnerne har fået lidt farve. Smag til med salt og peber, og servér de stege bønner som tilbehør til fx en kotelet.
Sprød bønnebøf
Du kan også bruge brune bønner i en vegetarisk bønnebøf. Kom havregryn, løg, hvidløg, drænede brune bønner og persille i en blender. Blend indtil du har en fast masse, og lad den stå i køleskabet i 30 minutter. Form bøfferne, og steg dem i lidt olie i 3-4 minutter på hver side. Brug bønnebøfferne i en burger, eller spis dem som de er.
Grønne råd
Få dem friske
Brune bønner kommer oftest enten på dåse eller i pose.
Smager godt sammen med
Brune bønner har en mild smag og en lidt melet konsistens. Det gør dem velegnede til fx gryderetter, mos eller andre retter, som kan have brug for lidt fylde og cremet konsistens.
Opbevaring
Brune bønner skal opbevares tørt og mørkt.
Sæson
Du kan få fat i brune bønner hele året.