Tilberedning
Forårsløgene kan sagtens nydes rå, men du kan også tilberede dem på flere måder.
Kogte forårsløg
Hele forårsløg kan koges i 3-4 minutter, hvilket gør dem dejlig møre. Server med en god dressing, og brug dem som tilbehør til fisk, kød eller vegetariske retter.
Rå forårsløg
Det er oplagt at spise forårsløgene rå og for eksempel bruge dem som topping. Skyl løget, og fjern eventuelt det yderste lag blade. Skær det herefter i tynde skiver, og drys det over maden.
Grillede forårsløg
Forårsløgene kan også grilles hele, hvilket giver dem en dejlig smag og mørhed, der gør dem perfekte som tilbehør til sommerens mad.
Grønne råd
Få dem friske
Friske forårsløg er hvide i bunden og har sprøde grønne blade i toppen.
Smager godt sammen med
Den friske løgsmag, der kendetegner forårsløg, er god som smagsgiver i fiskeretter og asiatiske retter som wok eller okonomiyaki. Det er også oplagt at bruge de friske forårsløg som smagfuld topping på sommersalater, kartoffelsalater, supper og pastasalater. Nedenfor kan du se vores bedste opskrifter med forårsløg, som du kan lade dig inspirere af.
Opbevaring
Forårsløg kan holde sig i 1-2 uger i køleskabet. Opbevar dem gerne i en lukket pose.
Sæson
I Danmark er forårsløgene i sæson fra juni til september. De kan dog købes året rundt.