Grønne bønner

Grønne bønner

Grønne bønner kommer oprindeligt fra Syd- og Mellemamerika og går også under navnet haricot verts. Grønne bønner er kendt for deres bid og er en rigtig sensommer-klassiker i de danske køkkener.

Grøntsagsleksikon

Tilberedning

Grønne bønner skal tilberedes, inden du kan spise dem. Og det kan du gøre på et par forskellige måder.

Kogte grønne bønner

Kog de grønne bønner i letsaltet vand i ca. 4-5 minutter, så de stadig har lidt bid. Smid dem derefter i iskoldt vand, som stopper kogningen.

Grønne bønner i ovnen

De grønne bønner er også gode i ovnen. Vend bønnerne i lidt olie, og bag dem i ovnen i ca. 30 minutter, eller indtil de er sprøde. Vend bønnefritterne i lidt salt inden servering.

Stegte grønne bønner

De grønne bønner kan også fint steges på panden. Steg bønnerne i 5-10 minutter sammen med fx hvidløg og frisk chili. Servér bønnerne som tilbehør.

Grønne råd

Få dem friske

Friske grønne bønner skal være knitrende sprøde og knaldgrønne i farven.

Smager godt sammen med

De grønne bønner har en let smag af ærter og har et sprødt, saftigt bid. Den går særligt godt med salte smage fra fx bacon og skinke, men dur også med lidt mere kraftige smage som hvidløg og andre løgtyper.

Opbevaring

Put de friske bønner i en lufttæt beholder i køleskabet. Her kan de holde sig i ca. 5-6 dage.

Sæson

Juli til september.

Opskrifter med grønne bønner