Løg

Løg er en af de ældste grøntsager, vi kender, og løg kommer i mange forskellige typer og former. Du kan blandt andet støde på forårsløg, rødløg, skalotteløg og hvidløg, som alle har deres egen helt unikke løgsmag. Løg er en fremragende smagsforstærker og bliver brugt i et hav af forskellige retter.

Grøntsagsleksikon

Tilberedning

Løg er med i basen på rigtig mange retter, men du kan også gøre løget lidt mere spændende med en anelse tilberedning.

Syltede rødløg

Rødløg er rigtig gode i syltet form. Kog lige dele sukker og eddike op i en gryde. Tilsæt skiveskårede rødløg, og lad dem koge i 2-3 minutter. Tag løgene op, kom dem i et glas og kog lagen ind, indtil der er ca. en deciliter tilbage. Hæld citronsaft og lage over løgene, og kom glasset i køleskabet. Brug de syltede rødløg i sandwich eller i salater.

Ristede løg

De fleste plejer nok at købe ristede løg, men du kan faktisk også nemt lave dine egne. Skær løgene i tynde løgringe, og kom dem i en skål. Drys mel over løgringene, vend det hele rundt og si overskydende mel fra. Steg løgene i 170 grader varm olie, indtil de er gyldne. Lad løgene dryppe af på et stykke fedtsugende papir, og drys dem med salt, når de har kølet lidt af. Brug de ristede løg som topping eller som sprødt element på rugbrød eller i sandwich.

Bagte løg

 Bagte løg er også et fantastisk tilbehør til forskellige retter. Pil løgene, og skær dem i halve. Læg dem på en bageplade med snitfladen opad, og hæld lidt olivenolie og honning over. Hak frisk timian, og kom det over løgene sammen med salt og peber. Bag løgene i ovnen ved 165 grader i ca. 90 minutter, indtil løgene er gyldne og bløde. Servér de bagte løg til kylling eller vildt.

Se opskrift på tærte med Veggie Fars

Grønne råd

Få dem friske

Det er selvfølgelig forskelligt fra løg til løg. men generelt skal løg være faste og ikke have bløde og/eller brune pletter på sig.

Smager godt sammen med

Løg går godt sammen med nærmest alle råvarer og fremhæver også smagen fra andre. Derfor er det næsten nemmere at fremhæve de smage, som løg ikke parrer sig så godt med: Det søde køkken er generelt ikke et sted, hvor løg bliver brugt.

Opbevaring

Løg skal opbevares mørkt og knastørt og kan holde i ca. 4-5 måneder, hvis de bliver opbevaret rigtigt.

Sæson

Løg kan få fat i hele året, men er bedst fra september til april.

Opskrifter med løg

Tip!: Du kan bruge dine overskydende løgskaller til at lave løg-te med.