Tilberedning
Løvstikke er allerbedst i sin friske form, men du kan godt gøre lidt mere ved den smagfulde plante, hvis du lyster.
Hjemmelavet løvstikkesalt
Løvstikke er en god smagsgiver til fx en kryddersalt. Tag et stort bundt løvstikke, groft havsalt og kom det hele i en foodprocessor. Rør massen, indtil løvstikke og salt er én homogen masse. Drys løvstikkesaltet over nye, kogte kartofler.
Cremet løvstikkepesto
Du kan også lave en lækker og cremet pesto af løvstikke. Pluk bladene, og skyl dem grundigt. Blend løvstikkebladene sammen med ristede solsikkekerner, revet havgus, hvidløg, citronsaft, salt og olivenolie, indtil alle ingredienser har samlet sig. Servér løvstikkepestoen til pesto eller et stykke grillet kylling.
Lækker løvstikkemayo
Skyl og hak løvstikkebladene fint. Rør æggeblommer seje med lidt salt, og tilsæt sennep, eddike og løvstikke. Tilsæt vindruekerneolie i en tynd stråle, mens du pisker. Fortsæt indtil mayoen er tyk. Servér løvstikkemayoen til snackgrønt eller pomfritter.
Grønne råd
Få dem friske
Frisk løvstikke skal være grøn og bladene må ikke være brune eller virke slatne.
Smager godt sammen med
Løvstikke har en meget kompleks smag, der har noter af både porre, persillerod og selleri. Løvstikke er derfor en fantastisk smagsgiver til fx klare supper, stuvninger, frikadeller og friske salater. Bruger du løvstikke frisk, så spar lidt på mængderne, da smagen er meget gennemtrængende.
Opbevaring
Løvstikke skal opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder. Her er holdbarheden 2-4 dage.
Sæson
Juni til august.