Majs

Majs

Majs kommer oprindeligt fra Sydamerika, hvor den er en stor del af madkulturen. Majs er en del af græsfamilien, som også tæller ris, hirse og kornsorter som hvede, byg, rug og havre. Der findes flere forskellige majssorter, hvor sukkermajsen er den mest populære herhjemme.

Grøntsagsleksikon

Tilberedning

Majs er bedst tilberedte, så her får du et par tips til, hvordan du kan gøre.

Kogte majs

En helt oplagt måde at tilberede majs på, er ved at koge dem. Skær majskolberne i halve, og kom dem i en gryde med letsaltet vand. Kogetiden på majs varierer, men 7-10 minutter plejer at være et godt interval. Servér de kogte majs med hvidløgssmør.

Grillede majs

Majs smager også rigtig godt grillede. Fold majskolbernes dækblade tilbage, og fjern hårene på kolberne. Læg majsene i en skål med koldt vand, og lad dem trække i ca. 30 minutter. Grill majskolberne i ca. 10-15 minutter, og vend dem med jævne mellemrum, så de ikke brænder på. Servér majskolberne med en dressing på creme fraiche, salt, peber, citronsaft, cayenne-peber og cheddarost.

Bagte majs

Majs kan selvfølgelig også bages i ovnen. Fjern dækbladene fra majskolberne, og læg dem i en skål med koldt vand i en time. Tør dem, gnid dem i smør, og pak dem ind i sølvpapir. Bag majskolberne i ovnen ved 225 grader i 25 minutter. Servér dem med smør og salt.

Grønne råd

Få dem friske

Friske majs skal være hårde, gule, og dækbladene skal være spændstige.

Smager godt sammen med

Majs har en let sødlig smag og går derfor godt sammen med salte smage fra fx bacon, oksekød og smør.

Opbevaring

Majs kan holde sig 3-4 dage i køleskabet.

Sæson

Majs har sæson fra juli til oktober.

Opskrifter med majs