Tilberedning
Palmekål er en alsidig grøntsag, der kan anvendes på mange forskellige måder. Her har vi samlet et par forslag til, hvordan du kan tilberede palmekålen.
Sauteret palmekål
En enkel og smagfuld måde at tilberede palmekål på er at sautere den i olivenolie med hvidløg. Tilsæt lidt citronsaft og salt, og server som tilbehør til kødretter eller fisk.
Palmekålssalat
Rå palmekål kan skæres i tynde strimler og bruges som base i en mættende salat. Kombinér den med ristede nødder, tørret frugt og en vinaigrette for at skabe en afbalanceret salat.
Pasta med palmekål
Palmekålen smager også fremragende i pastaretter, hvor du kan stege den snittede palmekål med hvidløg i olie og herefter blande det med kogt pasta. Top eventuelt med revet ost og citronskal.
Grønne råd
Få dem friske
Frisk palmekål skal have dybgrønne, faste blade uden tegn på visnen eller gulning.
Smager godt sammen med
Palmekål er en robust grøntsag, der går godt sammen med andre kraftige smagsgivere som hvidløg og parmesanost. Den fungerer også godt i selskab med andre vintergrøntsager som bagte rodfrugter og græskar.
Opbevaring
Palmekål kan holde sig frisk i køleskabet i mellem en og tre uger. Opbevar den i en plastikpose eller en lufttæt beholder, så kålen bevarer sin sprødhed.
Sæson
Palmekål er i sæson fra oktober til januar.