Tilberedning
Quinoamix kan bruges på mange måder og i forskellige retter. Her er nogle idéer til, hvordan du kan tilberede quinoa
Kogning af quinoa – grundtilberedning
Start med at skylle quinoaen grundigt under koldt vand for at fjerne den bitre smag fra frøenes naturlige belægning, saponin. Kog derefter quinoaen i vand i forholdet 1 del quinoa til 2 dele væske. Lad det koge op, sænk varmen, og lad det simre i cirka 15 minutter indtil quinoaen er mør og minder lidt om couscous i konsistensen. Hæld det overskydende kogevand fra, og så er quinoaen klar til servering.
Salat med quinoa
Quinoa kan bruges som base i en fyldig salat, der er perfekt som måltidssalat eller som tilbehør til fisk, kylling eller grillet grøntsager. Bland kogt afkølet quinoa med for eksempel hakkede grøntsager som tomater, agurker, rødløg og avocado. Tilsæt friskhakket persille, fetaost og en smagfuld dressing for at få en fuldendt salat.
Quinoadeller
Quinoadeller er en lækker vegetarisk ret, der kan bruges som erstatning for traditionelle køddeller. De smager skønt i pitabrød, som en del af en salat eller som tilbehør til forskellige retter. I dellerne kan du blande den kogte quinoa med revne grøntsager som for eksempel squash.
Grønne råd
Få dem friske
Vælg en quinoamix, der er fri for urenheder og har en ensartede farver i henholdsvis rød, sort og hvid.
Smager godt sammen med
Quinoa passer godt sammen med friske grøntsager, urter som persille og koriander, og frugter som granatæble og mango. Den er også god i kombination med nødder og frø.
Opbevaring
Opbevar ukogt quinoamix i en lufttæt beholder på et tørt, køligt sted, hvor den kan holde sig frisk i op til to år, så længe den lugter fint og ikke har ændret udseende. Kogt quinoa bør opbevares i en lukket beholder i køleskabet og bruges inden for 3-5 dage.
Sæson
Quinoamix er tilgængelig året rundt.