Spinat

Spinat kommer oprindeligt fra Persien, men har med tiden spredt sig til resten af verden og bliver brugt i mange forskellige verdenskøkkener. Spinat er en grøntsag, der er tæt beslægtet med bede-slægten, som tæller blandt andet rødbede, sukkerroe og bladbede.

Grøntsagsleksikon

Tilberedning

Spinat kan sagtens nyde rå, men spinat er også god tilberedt.

Sauteret spinat

Spinat er nemt og lækkert, når du sauterer det. Skyl spinaten, og dræn det for vand. Hak hvidløg fint, og svits det på panden. Læg spinaten på panden, og sautér det sammen med halverede cherrytomater. Smag til med salt og peber, og servér den sauterede spinat til fx kylling eller dampet torsk.

Stuvet spinat

Stuvet spinat er også en rigtig dansk klassiker. Kom mælk i en gryde, og pisk mel i. Varm blandingen op under omrøring, og kom smør ved. Hæld spinaten i, og kog massen sammen. Smag til med salt og peber. Servér den stuvede spinat til fx bagt laks.

Hjemmelavede spinatpandekager

Spinatpandekager er en lækker og nem måde at spise spinat på. Skyl spinaten godt, og kom den i en blender med hvedemel, grahamsmel, æg, mælk, salt og peber. Blend til en ensartet masse, og steg pandekagerne i en smule olivenolie. Spis spinatpandekagerne som de er, eller fyld dem med friske grøntsager og pålæg.

Se opskriften på spinatvafler med hummus og grønt

Grønne råd

Få dem friske

Frisk spinat skal være helt grøn og må ikke virke slatten eller rynket.

Smager godt sammen med

Spinat har en let syrlig, bitter, men også en mild grøn smag. Den går derfor rigtig godt sammen med mange forskellige smage – lige fra hvidløg, parmesan og tomat til laks, stærk ost og æg.

Opbevaring

Spinat holder sig bedst i køleskabet i en plasticpose. Her kan den holde sig i 2-5 dage.

Sæson

Frisk spinat kan du finde i supermarkedet året rundt.

Opskrifter med spinat

Tip!: Er din spinat blevet lidt træt, kan du nemt bruge den i grøntsagsjuice eller smoothies.