Rugbrødsbolle til sandwich
I denne opskrift har vi løftet rugbrødet op på et nyt niveau, fordi vi laver det traditionelle rugbrød om til en pladefuld lækre boller, der er helt oplagte til sandwiches. Og hvis du fryser de nybagte boller ned, som beskrevet under Tips, har du altid noget, der smager som friskbagt brød til din sandwich. Super praktisk – og super lækkert! Brug endelig også bollerne som ledsagere til supper og salater.
Ingredienser
Tilberedning
Tips
- Der er nu ikke noget som en hjemmebagt – og nybagt – bolle, når man skal tilberede en lækker sandwich. Men du kan sagtens fryse og genopvarme disse boller, så de opleves som næsten nybagte, når du skal bruge dem.
- Lad bollerne køle ned til stuetemperatur, men frys dem hurtigst muligt efter bagningen i frostposer.
- Luk posen med en klemme eller poselukker, så det er nemt at tage et brød ud ad gangen.
- Herefter varmes bollen godt igennem i en varm ovn eller på brødristeren, så overfladen bliver sprød og lækker, og bollens indre stadig saftigt og lækkert.
- Hvis det skal gå hurtigt, kan du fremskynde optøningen ved at give den frosne bolle 30 sekunder i en mikroovn inden ristningen på en brødrister.
Hvordan kan du sætte dit eget præg på rugbrødsbollerne?
I denne opskrift har vi givet de gode rugbrødsboller ekstra smag og tekstur ved at tilsætte græskarkerner og hørfrø – det giver et dejligt bid og en afvekslende smag. Men der er mange andre måder, du kan krydre dine rugbrødsboller på. Nødder og tørret frugt er oplagte elementer at lege med. Prøv for eksempel at tilsætte 25 gram tørrede tranebær eller anden tørret frugt, som f.eks. tørrede abrikoser, klippet i små stykker. Og tilføj desuden 25 gram hasselnødder, valnødder eller mandler. Og nyd det lækre knas fra nødderne og den lille søde overraskelse, når du tager en bid af bollen. Frugt i brødet er særligt godt, når du bruger rugbrødsbollen sammen med røget kød som f.eks. silkeskåret skinke eller hamburgerryg.
Hvilket pålæg skal du vælge?
Mangler du inspiration til hvilket pålæg du kan komme i dine nybagte rugbrødsboller? vi har samlet en masse inspiration og opskrifter på fyld og lækkert tilbehør.