Når koen har kælvet, går kalven og koen sammen i minimum et døgn efter fødslen. Herefter bliver kalven fjernet, så koen igen kan indgå i mælkeproduktionen. Kalvene skal have komælk de første tre måneder, og de får dækket suttebehovet af såkaldte narresutter, der er ganske sammenlignelige med dem, der bruges til spædbørn. Dette er samme procedure, som man kender fra konventionel mælkeproduktion.
Enkelte økologiske mælkeproducenter bruger ammetanter, hvilket vil sige en ko, der ikke længere indgår i den almindelige mælkeproduktion. En ammetante går typisk med tre-fire kalve på samme tid, som den forsyner med mælk.
For at man må kalde sit kvæg for økologisk, må kreaturerne udelukke fodres med økologisk foder. Kvægets foder skal derudover bestå af minimum 60 procent grovfoder. Dette kan være græs, ensilage, halm eller roer. Kvæget får dog også kraftfoder. Kraftfoder kan være byg, hvede, havre, raps og majs, da det indeholder meget energi og protein.
Det økologiske kvæg går udenfor i sommerhalvåret, hvilket vil sige fra d. 15. april til d. 1. november. I vinterhalvåret er der ikke krav om, at køerne skal på græs. Det hænger til dels sammen med det danske klima. Da der ikke vokser græs om vinteren i Danmark, ville der simpelthen ikke været foder nok på markerne.
Derudover ville de fugtige danske vintre resultere i, at køerne ville træde markerne og drivvejene op til mudderpøle på ganske kort tid, hvis de kom ud. Dette ville ødelægge markerne og være til gene for kreaturerne og ikke mindst deres klovsundhed. Der er dog økologiske landmænd i Danmark, der sender deres økologiske køer ud på græsmarkerne om vinteren, hvis jorden er tør eller f.eks. hård af frost og kan bære dyrene. I vinterhalvåret får dyrene dog også motion dagligt. Det sørger landmanden for at de har mulighed for enten ved hjælp af løsdriftsstald eller daglig adgang til løbegårde.
Nej, det gør de ikke. Ingen dyr, der bliver leveret til Friland Økologi, bliver halalslagtede. Inden aflivningen, der foretages med et øre-til-øre halssnit, er kvæget blevet bedøvet med et penetrerende skud i panden fra en boltpistol. Dette sikrer, at koen er bevidstløs, når den får halsen skåret over og efterfølgende afbløder. Turen til slagteriet må maks tage otte timer, og de økologiske kreaturer skal slagtes samme dag, de ankommer til slagteriet.
Når køerne er på græs, anbefales det, at arealet er minimum 0,1 hektar pr. dyr. Det svarer til 10*100 meter, hvilket vil sige 1000m2. Når køerne er på stald, skal de minimum have 6m2 pr. dyr.
Hvis et økologisk dyr kræver behandling, skal denne foretages af en dyrlæge. Hvis en kalv er under seks måneder, har landmanden lov til at efterbehandle dyrene, men er kalven ældre end dette, skal al behandling foretages af en dyrlæge. En økologisk ko, som er behandlet med medicin, skal tilbageholdes fra slagteriet i dobbelt så lang tid som et konventionelt dyr.
Økologiske kreaturer skal have adgang til hudpleje både i stalden og ude på marken. Dvs. de skal have mulighed for at klø sig, og mange landmænd installerer derfor roterende ko-børster eller stationære børster. Når køerne er på marken, er det tilstrækkeligt, at de har adgang til f.eks. et træ, som de kan gnubbe sig op ad.
Indholdet kunne ikke vises på grund af de aktuelle cookieindstillinger.
For at få adgang til det blokerede indhold, skal du ændre dine cookie-indstillinger.
Indholdet kræver accept af følgende typer cookies:
- Statistik
- Funktionelle
- Markedsføring