Hvorfor bader grisene i mudder? Hvor længe sover de, og er det moderen, som er den store gris?
Spørgsmålene var gode og mange, da Sofari 2024 blev afviklet søndag på 11 økologiske landbrug over hele landet. Tilbuddet om at komme ud og se livet hos de økologiske grise benyttede omkring 6000 danskere sig af.
Et af steder var hos FGU Østjylland nær Randers. Her havde omkring 400 gæster fundet vej til landbruget, som for første gang var vært ved Sofari. Eleverne på FGU-skolen havde arbejdet hårdt i ugerne op til Sofari for at få dagen planlagt og eksekveret. Og det var de lykkedes flot med. Brusgaard, som landbruget hedder, tog sig ud fra sin flotteste side, og både børn og vokse hyggede sig i de idylliske omgivelser.
En af dem var Anne Larsen, som havde inviteret sine to børnebørn med på landet. Hun var glad for at deltage i Sofari for første gang.
- Vi læste om arrangementet og synes, at det virkede som en god udflugt. Samtidig vil vi gerne vise vores børnebørn, hvor maden kommer fra, og hvordan dyrene har det. Det er rigtigt gode rammer her, så det har været en god oplevelse for os, siger hun.
Underviser på FGU Østjylland Anne Mette Østergaard er også tilfreds med Sofari. Hun roser eleverne for en god indsats før og under Sofari.
- Jeg synes faktisk, at det har været ret fedt at være med, og der har været mange opgaver, som vores eleverne har gået til med godt mod. Vi håber, at vi har været med til at vise vores skole frem for mange, som måske ikke helt kender os eller har hørt om os, siger hun.
Fra Friland skal der lyde en stor tak til leverandører, som stillede op på dagen og gjorde det til en rigtig god oplevelse for de mange fremmødte.
Her kan du se indslag fra Sofari med Frilands leverandører Daniel Nielsen
Tv2Øst var fordi Jesper Adler, der er leverandører til Friland, og besøgte hans arrangement til Sofari
Tv2Fyn var på besøg hos Hans Erik Jørgensen. Se indslaget her