De danske forbrugere har sendt Friland to pladser op som nummer 8 af de mest bæredygtige brands i Danmark. Det fremgår af det netop offentliggjorte Sustainable Brand Index, hvor 12.000 danske forbrugere har svaret og vurderet i alt 253 virksomheder.
Det er et stort skulderklap for Friland og for Danish Crown siger marketing manager i Friland, Maria Bast.
- Vi er glade og taknemlig for, at vi er i top10 blandt forbrugernes vurdering af sustainable brands . Vi lægger særligt mærke til, at forbrugerne anerkender troværdigheden i ,at det er de samme værdier, vi kommunikerer i vores koncepter. Placeringen på index’et siger os, at vi er på rette vej og det giver os stort mod på at fortsætte vores arbejde med markedsføring og kommunikation i Friland, siger Maria Bast.
I 2023 fik Friland en tiendeplads i index’et, og året før var Friland nummer syv.
Download og læs rapporten her