Glade og tilpasse søer og smågrise på Friland er bare lidt af det syn, der venter de danskere, som vælger at besøge Kornum Østergaard til Åbent Landbrug. Gården ligger naturskønt i nærheden af Limfjorden nær Løgstør.
Besøgende har mulighed for en rundtur blandt grisene på marken, hvor en tur med traktor og grisevogn gør det mulighed at komme helt tæt på dyrene i deres dagligdag.
- For os betyder det meget, at vi kan se, at grisene har det godt. Det har grisene både inde og ude. Samtidig er det sjovt at følge, hvordan grisene tilpasser sig vejret i forhold til, om de vælger at være inde eller ude. Vi sætter stor pris på vores daglige arbejde med dyrene, og vi glæder os meget til at vise vores produktion frem til Åbent Landbrug, siger Torben og Liza Kristensen.
På dagen serverer Friland smagsprøver af pølser af FRILANDSGRIS, ligesom der for børne er mulighed for at prøve en pedaltraktorbane, lege i grisehytter og halm, mens FDF laver spejderaktiviteter. Der vil være mulighed for at købe kaffe og kage, drikkevarer sælges af Maasen Racing, samt aktiviteter med FDF blandt andet over bål.
Tilmeld dig Åbent Landbrug på deres hjemmeside og læs mere om arrangementet her