Økologiske lækkerier er på menuen, når Friland igen i år gæster Food Festival i Aarhus, som er Danmarks største madfestival. Food Festival løber af stablen 6-8 september på Tangkrogen i Aarhus.
På årets Food Festival forventes over 30.000 betalende gæster at besøge madboder, deltage i foredrag og workshop. Festivalen er et møde mellem den professionelle fødevarebranche, madentreprenører og alle madentusiaster som gerne vil hente inspiration, viden om mad og fødevarer. Læs mere om festivalen her
Dialogen med de danske forbrugere på festivalen er helt afgørende for Frilands deltagelse. Derfor består Frilands stand af både aktiviteter for store og små med mulighed for at vinde præmier som drikkedunk, indkøbsnet, madkasse, en krammegris eller ko., ligesom der er smagsoplevelser fra Frilands produkter i løbet af dagene både af gris og okse. Food Festival er en god mulighed for at møde mange forbrugere.
- Hos Friland ønsker vi at skabe en stand, hvor forbrugerne både kan smage, opleve og blive klogere på dyrevelfærd og økologi. Det er helt afgørende for at komme ud, hvor de danske forbrugere er, ligesom det er en god måde at møde mange af vores samarbejdspartnere, siger Maria Bast, marketingansvar i Friland.
Særligt interaktionen med de mange mennesker, som ventes at deltage i festivalen, er et stort plus, hvor Friland ønsker at skabe dialog med forbrugerne til en snak om god dyrevelfærd og økologi.
- Vi har gode erfaringer med Food Festival, og vi oplever, at forbrugerne gerne vil vide mere om vores brand og produkter. Den del har vi fortsat stort fokus på i år, og vi glæder os meget til at møde rigtigt mange forbrugere på pladsen, siger brand manager i Friland, Malene Bach.